Artikel top billede

Bog: Hvad laver Hitler egentlig på Antarktis?

Konspirationsteorier blomstrer i krisetider, og ingen er omgærdet af flere – eller har udnyttet dem nær så effektivt – som nazisterne. Det er emnet for The Hitler Conspiracies af den anerkendte britiske historiker Richard J. Evans.

Nogle amerikanske politikere spiser babyer og tilbeder Satan selv – og allerhelst samtidig. Mette Frederiksen vil gøre Danmark til et kommunistisk diktatur, og Bill Gates pønser på at forvandle os alle til viljeløse chipsstyrede droner gennem coronavacciner.

Det er blot tre af de teorier, der for tiden er gangbar mønt for dem, der abonnerer på, at verden styres af skjulte dukkeførere med skumle hensigter.

Men fænomenet er ikke nyt. Særligt i krisetider vokser konspirationsteorier frem med samme livskraft som skimmelsvamp på en fugtig ydervæg, og med massemediernes fremmarch har teorierne for alvor fået luft under vingerne.

Kun de færreste regimer har været forbundet med flere konspirationsteorier end nazisterne, hvilket er emnet for bogen The Hitler Conspiracies med undertitlen “The Third Reich and the Paranoid Imagination.”

Forfatteren er den flittige og anerkendte britiske historiker Sir Richard J. Evans, der i mange år beskæftiget sig indgående og seriøst med Det Tredje Riges historie.

I denne relativt korte bog tager han fat på både de konspirationer, som nazisterne selv udnyttede eller satte i søen og dem, der er opstået omkring dem. Hitler og hans folk brugte eksempelvis effektivt vilde påstande og teorier omkring Rigsdagsbranden som afsæt for at overtage magten i 1933.

Men de var i skarp træning; allerede siden den spæde start havde man f.eks. brugt propagandaskriftet Zions Vises Protokoller som elementer i antisemitiske kampagner (bogen er for øvrigt stadig på mode i visse kredse, og nogle af de skøreste Trumptilhængere kan finde på at trække den frem, hvis de ser deres snit til det).

Dertil kommer naturligvis den såkaldte Dolkestødslegende. Den handlede om, at den tyske politiske ledelse – under indflydelse af jøder og socialister – forrådte folket og hæren ved at give for nemt op og acceptere unødigt hårde fredsbetingelser ved udgangen af 1. Verdenskrig.

Nazisterne brugte således effektivt konspirationer som et værktøj i bestræbelserne på at undergrave og siden selv tilrane sig magten.

Men der er mindst lige så mange teorier, som er vokset frem under og efter krigen. For hvad fik i virkeligheden Rudolf Hess til at flyve til Skotland i 1941?

Og var Hitler nu også rigtigt vaskeægte død ved Rigskancelliet i april 1945, eller gemte han sig et eller andet sted i verden – enten sammen de andre Alte Kameraden i Argentina eller på en tophemmelig base på Antarktis?

Der er rigeligt at tage fat på. The Hitler Conspiracies kommer omkring det meste og er bud på kvalificeret læsestof, hvis man interesserer sig blot en smule for, hvorfor skøre teorier slår rod. Eller hvis man på et eller andet tidspunkt har pløkket nazizombier i et computerspil.

Forfatteren tager for øvrigt effektivt livtag med myten om den forsvundne Hitler i denne særdeles læsværdige artikel i New Statesman fra december sidste år.

Titel: The Hitler Conspiracies. Forfatter: Richard J. Evans




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere