Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Stein Bagger til konferencen Lotusphere i 2008. Foto: Mads Elkær (Foto: Mads Elkær)

13 år efter Stein Bagger-skandalen: Nu får investor millionerstatning

Investoren Peter Sølbeck kan mange år efter sin investering i IT-Factory nu indkassere en erstatning for det tab, som han led efter Stein Baggers svindelnummer.

Peter Sølbeck, der var investor i IT-Factory, har nu fået erstatning for det enorme tab, som ramte ham efter at Stein Baggers selskab kollapsede i 2008.

Det skriver Børsen.

Erstatningen fremgår af et nyt regnskab fra Peter Sølbecks investeringsvirksomhed Sølco, der viser, at firmaet i 2020 landede et resultat før skat på 59 millioner kroner.

Det er en betragtelig fremgang i forhold til 2019-regnskabet, der viste et underskud på en halv million kroner.

“Jeg er lettet, men jeg er forbavset over, at noget, som er så simpelt, kan tage så lang tid,” siger Peter Sølbeck til Børsen.

Peter Sølbeck købte sig ifølge Børsen ind i IT-Factory i 2006, der på det tidspunkt opelvede en voldsom vækst. Efterfølgende viste det sig dog, at selskabet imponerende regnskaber var pumpet op via en såkaldt leasingkarrusel.

Bagger gør karriere i ny branche

Stein Bagger blev i 2009 idømt syv års fængsel for svindel og dokumentfalsk for mere end 800 millioner kroner, men allerede i 2014 blev han løsladt.

I 2018 meddelte kammeradvokaten, at den opgav at finde de resterende penge fra Stein Baggers formue.

Weekendavisen har tidligere fortalt, at Stein Bagger i dag blandt andet bruger navnene Sten Hansen, Sten Stocazi, Sten Patrick og Sten Berggren. Ifølge den danske avis har han de seneste år været involveret i firmaet Action Space, som ønsker at investere store summer i løbehjulssport.