Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Priserne på cyberforsikringer stiger efter mange hacker-angreb: Forsikringsbranchen diskuterer muligheden for helt at droppe hacker-forsikringer

De mange hacker-angreb får priserne på forsikringer mod it-angreb til at stige. Forsikringsselskaber overvejer helt at droppe at sælge forsikringer mod cyberangreb.

Den seneste tid mange hacker-angreb har fået forsikrings-branchen til at hæve priserne på forsikringer mod cyber-kriminalitet markant.

Finans skriver, priserne er nærmest eksploderet i den seneste tid.

Det samme er de krav, som forsikringsselskaberne stiller til virksomhederne om ting, som de selv skal gøre for at sikre sig.

Administrerende direktør i forsikringsmægler-selskaber Marsh, Henrik Larsen, siger til avisen, at priserne og kravene nu har nået et niveau, hvor mange virksomheder overvejer selv at tage risikoen.

“Vilkårene handler dels om, at virksomheden skal etablere en it-infrastruktur, der så vidt muligt forhindrer cyberangreb, dels om hvor meget forsikringen maksimalt dækker, og hvor stor en selvrisiko virksomheden skal tage,” skriver avisen.

Desuden overvejer man nu mange steder i forsikringsbranchen, om markedet for cyberforsikringer overhovedet er interessant.

»Grundlæggende er det vel sådan, at jo mere forsikringsbranchen dækker cyberangreb, jo mere interessant bliver det måske for hackerne, fordi der ofte dermed er flere penge i et angreb. Men det er også en diskussion om, hvorvidt forsikringsbranchen skal udsætte sig for at skulle betale løsesum til hackere i lande, vi normalt overhovedet ikke ønsker at handle med,« siger Rasmus Toft Jørgensen, direktør for HDI Global Security, til avisen.