Manglende planlægning og commitment: Når den agile tilgang for udvikling tager overhånd

Klumme: Agil udvikling vinder større og større udbredelse, og selv om det absolut kan bidrage til en bedre og mere smidig udviklingsproces, kan det også føre til udfordringer. Konsekvensen kan være, at der mangler planlægning, forudsigelighed og commitment til, hvornår hvilke projekter er klar til lancering. I stedet kan det blive et ensidigt ’det arbejder vi på i dette sprint’-fokus.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Jeg oplever, at flere og flere virksomheder har udfordringer med at køre agil udvikling, hvor det løbende planlægges og designes af det enkelte team, hvad der skal udvikles i to-tre ugers udviklingssprints.

Resultatet er ofte, at der mangler planlægning af og commitment til de samlede leverancer, og at der ikke er en udviklingsroadmap.

Tilbagemeldingen fra udviklingsteams bliver i stedet en status på, hvad de arbejder på lige nu, men ikke hvornår de regner med at være færdige og klar til test og efterfølgende lancering.

Derved mangler der forudsigelighed, og det er svært at forventningsafstemme både internt og overfor kunder og samarbejdspartnere.

Jeg er selv tilhænger af en pragmatisk tilgang, hvor agile udviklingssprints – der bestemt giver god mening – kombineres med en planlægning af en udviklingsroadmap.

Denne skal baseres på en samlet prioritering, og for det enkelte projekt skal de grundlæggende krav og ambitioner være klare, diskuteret og vurderet i tæt dialog mellem forretningen og it.

Konkrete krav er ikke i modstrid med at definere det detaljerede design i agile sprints

En del tilhængere af agil udvikling er imod kravspecifikationer, da løsninger og design i stedet bør ske løbende i udviklingssprints.

Argumentet for det er, at teamet kan vurdere, hvad der skal til, og hvordan det bedst løses, i stedet for at tvinges til at bruge for lang tid på at bygge, hvad der præcist er stillet krav om i en kravspecifikation.

Jeg mener imidlertid, at det er et spørgsmål om at finde den rette balance:

  • Ønskes der eksempelvis en ny webshop giver det mening initielt at opstille krav.

  • Kravene behøver ikke være mere detaljerede, end at der stadig er vide rammer for, at det endelige design kan fastlægges løbende i udviklingssprints (se eksempel nedenfor).

  • Efter at have gjort sig indledende tanker om løsning og krav til denne, bør udviklere involveres, så scope og løsning i fællesskab kan justeres til.

  • It får derved stor indflydelse på både konkrete løsninger og mulighed for at levere push-back ifht. hvad der er let at lave, og hvad der kræver mere.
Et eksempel på krav til en webshops håndtering af valuta og sprog, der stadig levner plads til konkret design:
  • Standard er dansk og danske kroner.

  • Brugeren skal kunne skifte sprog til engelsk og/eller valuta til euro.

  • Præferencer skal huskes til næste besøg.

Roadmap kan planlægges med overordnede estimater og buffer

Forretningen bør foretage en samlet prioritering af projekter og sammen med it fastlægge et bud på en samlet udviklingsroadmap.

Estimater vil altid have en betydelig usikkerhed og udover at der bør lægges en betydelig buffer oveni, bør der tilsvarende være luft til forsinkelser af lanceringer.

Det sidste er ikke mindst vigtigt, hvis der skal kommunikeres tidspunkter ud til kunder og andre samarbejdspartnere.

Roadmapstyringen skal sikre at:

  • Alle ved hvad der er vigtigst og hvad der skal fokuseres på.

  • Alle relevante interessenter har været inde over og vurderet omfang og hvad de tror er muligt.

  • Alle er med til at flagge det, hvis/når planerne skrider og det skal diskuteres, hvordan det kan løses (eksempelvis ved at justere scope, replanlægning og/eller omprioritering).

  • At der er fokus på ikke kun hvad der laves lige nu (i dette udviklingssprint), men også det mere langsigtede.

  • At der løbende er er mulighed for at justere planer og prioritering, og hvor konsekvenserne da er synlige.

’Fuldt agilt’ uden krav kan i nogle tilfælde give mening

Selv om jeg argumenter for at supplere en agil udviklingstankegang med en mere overordnet styring ud fra konkrete krav, er der situationer, hvor et fuldt agilt set-up kan give mening.

Med fuldt agilt refereres til, at selvstyrende teams ud fra helt overordnede målsætninger selv definerer scope, løsninger og design.

Det kan nemlig give mening, hvis eksempelvis en bank ønsker, at der løbende er fokus på at lave små forbedringer af deres netbank-app ud fra brugernes input.

Da er der ikke brug for en samlet, overordnet prioritering og planlægning, men et team, som inkluderer repræsentanter for forretningen, vil selvstændigt kunne ’køre derudaf’ og sikre optimeringer.

Gode råd

Jeg vil runde min klumme af med følgende 10 gode råd:

  1. Stå fast på, at der er nødt til at være en overordnet planlægning af roadmap.

  2. Sørg for hård prioritering af projekter for at sikre fokus.

  3. Vær realistisk og indsæt rigelig buffer.

  4. Skriv overordnede krav til projekter og involver it meget tidligt i processen.

  5. Juster både krav og løsninger ud fra input og push-back fra it.

  6. Hav stærk fokus på need to have.

  7. Beskriv krav som grundlæggende krav og evt. med input til konkret løsning, men hvor kravene er det afgørende.

  8. Lad udviklingsteams køre agile processer i udviklingssprints.

  9. Sørg for løbende diskussion og forventningsafstemning af, om projektet er on track og om der er udfordringer, der skal løses.

  10. Kommuniker at forsinkelser kan opstå, det vigtige er at alle gør hvad de kan for at følge planerne og at de reagerer proaktivt, når der er ved at opstå udfordringer.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

    Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

    Sikkerhed | Online

    Cyber Briefing: Fra identity-angreb til sikker genopretning

    Identity-angreb rammer virksomhedens kontrolplan først. Få konkrete råd til at beskytte og gendanne AD og Entra ID, validere recovery og styrke cyberresiliensen. Deltag og lær hvordan du kan sikre hurtigere vej tilbage efter et angreb.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen