Godmorgen og velkommen til ugens første morgen-briefing.
Dagens tidlige overblik er sammenstykket af Ditte Vinterberg Weng, som ønsker alle de morgenfriske en rigtigt god fornøjelse med nyhederne og resten af mandagen.
Må din arbejdsgiver kræve at se coronapas i følge GDPR?
Folketinget har vedtaget en ny lov, der giver arbejdsgivere mulighed for, at stille krav om, at medarbejderne viser coronapas.
Men lever det op til GDPR-reglerne, har flere undret sig.
Og nu giver Datatilsynet det korte svar: Ja, det gør det. Det lidt længere svar lyder:
"Når man skal behandle personoplysninger, skal man have en hjemmel - også kaldet et retligt grundlag. Og det vil man som arbejdsgiver have med den lov, der blev vedtaget af Folketinget."
Loven blev vedtaget torsdag 25. november i sidste uge.
Men hjemmel er ikke det eneste, som arbejdsgiverne skal have in mente. De andre forpligtelser, kan du læse mere om her.
Stort teleselskabs direktør går af på grund af fængselsdom
Et af Europas største teleselskaber, Orange, siger farvel til en af sine topchefer.
Stéphane Richard, der har været bestyrelsesformand og direktør i 11 år i virksomheden, træder ved udgangen af januar 2022 ned fra sin post.
Det gør han, fordi en appeldomstol i Paris har idømt ham et års betinget fængsel i en sag om misbrug af offentlige midler, som har stragt sig over en længere periode.
Stéphane Richard har selv sagt sin stilling hos Orange op trods sagen ingen relation har til virksomheden.
Kort handler sagen om en beskyldning fra en nu afdød forretningsmand, Bernard Tapie, der beskyldte den daværende regering for svindel i forbindelse med hans salg af sin andel i sportsbrandet Adidas.
Andelen blev solgt til en statsstøttet bank helt tilbage i 1992. Tapie fik en statslig udbetaling på 400 millioner euro, men dette, har en domstol nu slået fast ikke, var efter bogen.
Stéphane Richard, der er tidligere stabschef for den daværende franske finansminister Christine Lagarde, har haft sagen hængende over hovedet siden 2008. Han er frikendt for svindel, men blev altså dømt for meddelagtighed. Han fik foruden fængselsstraffen også en bøde på 50.000 euro.
Christine Lagarde blevet tilbage i 2015 dømt for forsømmelighed. Det skriver Berlingske.
Google sætter nye ristriktoner for cookies
På den ene side står Googles brugere, der ønsker sig mere privatliv, når de benytter den amerikasnek søgetjeneste. På den anden står annoncørerne, som ønsker at kunne samle cookies, for at kunne målrette annoncer så specifikt som muligt.
I midten står Google, som lige nu ser ud til at bøje sig mest mod brugerene - og den britiske konkurrencemyndighed CMA.
Google lover nemlig nu restriktioner for sin brug af data fra sin Chrome-browser for at imødekomme bekymringer fra Storbritanniens konkurrenceregulator
Initiativet har fået navnet "Privacy Sandbox", og går ud på at forbyde tredjepartscookies, som annoncører bruger til at spore forbrugere.
Dette har mødt kritik fra flere aktører, der er en del af det globae marked for annoncering, som lige nu er 250 milliarder dollar værd - 1,6 billioner kroner. Disse frygter, at de nye ristriktioner vil hæmme konkurrencen inden for digital annoncering.
Google har varslet, at ændringerne, som er aftalt med den britiske regolator, vil gælde globalt. Det skriver Reuters.
Apples batteriudvikingschef rykker til tysk bilproducent
Først måtte Apple vinke farvel til sin chef for virksomhedens bilprojekt Doug Field, som tog en stilling hos Ford Motor i september. Og nu forlader teknologi-producentens batteriudviklingschef, Ahn Soonho, også skuden til fordel for en bilproducent.
Soonho rykker til den tyske producent Volkswagen, hvor han skal lede udviklingen af batterier til elektriske køretøjer.
Ahn Soonho kom til Apple i 2018, hvor han kom fra en stilling som direktør i Samsung. Han blev den gang ansat til at lede den afdelingen, der stod for udviklingen Apples næste generation af batterier.
Mediet Reuters har prøvet at indhente en kommentar fra Apple, som har afvist at kommentere Ahn Soonhos opsigelse. Heller ikke Ahn Soonho selv havde en kommentar til sagen.
Volkswagen har lige nu en køreplan klar, der skal føre til opbygning af seks batterifabrikker i hele Europa med partnere inden 2030.
