Artikel top billede

(Foto: Stig Sparre Rejnholt)

Chok! Cheferne opdager Internettet!

Klumme: Det var et chok for danske chefer, da de fik decideret ordre til at lade deres medarbejdere arbejde hjemmefra. Man har jo meget svært ved at udøve sin sædvanlige ledelsesstil på distancen, når man er vant til at kunne skue ud over rækkerne af galejslaver i storrumskontoret og med mellemrum spankulere rundt blandt dem og råbe opmuntrende ord.

The Economist har opgjort, at 50 procent af alle avisens artikler i 2021 (og det er mange og de er spredt over mange områder/emner) omtalte covid-19-pandemien.

Sådan var det nok også under 2. verdenskrig, fordi den berørte alle mennesker på kloden på alle områder af deres liv.

Et enkelt aspekt er remote-/fjernarbejde.

Før pandemien var 28 procent af amerikanske bikse positive overfor hybrid-arbejde, det vil sige en kombination af at være til stede på kontoret og arbejde fra et andet sted.

Nu er det over 80 prodcent. Måske havde især danske chefer misforstået ordet “fjern” og troet, at det betød, at der så slet ikke blev arbejdet?

Samtidig viste en måling for nogle måneder siden, at 75 procent af cheferne synes, at det er meeeget vigtigt, at medarbejderne er på kontoret, mens 37 procent af medarbejderne synes det.

De gode chefer mente, at det var vigtigt at være på kontoret, fordi

a) de selv havde gjort karriere på den måde,

b) det er en begivenhed, når chefen går en tur på gangen med et stykke papir i hånden, mens de på Zoom ikke engang kan få en firkant, der er større end de andres, og

c) der er flere frynsegoder til rådighed på kontoret end derhjemme.

Det snedige internet

I Danmark har det i flere år været en offentlig kendt hemmelighed blandt it-folk, at man via det snedige Internet kan arbejde fra et andet sted end kontoret, for eksempel hvis man er sneet inde, har sygt barn, skal have besøg af TDC mellem 7 og 19 eller blot skal have ro til at skrive et 30-siders notat om forholdene på firmaets parkeringsplads.

Jeg kender endda mennesker, der har slået sig ned i varme lande og derfra udført it-arbejde for alle mulige bikse i hele verden i mange år. Helt fantastisk.

Men hold da op, hvor var det et chok for danske chefer generelt, da de fik decideret ordre til at lade deres medarbejdere arbejde hjemmefra.

Specielt lagde man i visse (endda digitalt fremskredne) styrelser mærke til, at mange offentlige chefer slet, slet ikke kunne være i det.

De havde meget svært ved at udøve deres sædvanlige ledelsesstil på distancen.

Rækkerne af galejslaver

Det er måske også meget forståeligt: Når man er vant til at kunne skue ud over rækkerne af galejslaver i storrumskontoret - og med ujævne mellemrum spankulere rundt blandt dem og råbe opmuntrende ord til dem - kan det være superhårdt, at ens eneste privilegium er den uskrevne ret til aldrig at trykke på Mute-knappen i ZoomTeams-møderne.

Jeg holdt et (remote) foredrag for nogle jyske it-chefer i efteråret 2020 og stillede dem følgende spørgsmål:

“Jeg ved, at jeres sygefravær er faldet til /dev/null, men hvad har I ellers bemærket efter at I sendte jeres folk hjem?”

Én af dem svarede: “Mit udviklerteam faldt helt fra hinanden, mens driften bare forlod vores kælder og gik hjem i deres egen kælder.”

En anden replicerede: “Jeg oplevede det modsatte: Udviklerne har fundet nye måder at samarbejde på - og nye tools til at understøtte det - mens driften faldt fra hinanden, så jeg var nødt til at kalde dem ind igen.”

Det tyder på, at sammensætning og ledelse af teams spiller nogle vigtige roller i denne sammenhæng .

Produktiviteten falder

Man ved, at produktiviteten falder med 40 procent så snart man putter folk ind i storrumskontorer, men de fleste chefer har reelt ikke (nok) tillid til deres medarbejdere og er derfor stærke modstandere af remote eller hybridt arbejde. Undtagen, naturligvis, når det gælder dem selv.

I USA har “De Brølende 20’ere”, som opsvinget kaldes, og måske specielt manglen på arbejdskraft, haft den helt naturlige konsekvens, at folk siger op og søger andre præriegange.

De kalder fænomenet for The Great Resignation.

Cirka fem millioner amerikanere om måneden siger op og søger noget andet.

Ofte tager de gerne et job med lidt lavere løn mod til gengæld at slippe for at commute i lang tid til og fra et kedeligt kontor og måske endda for at kunne bo et bedre sted.

Min ven James solgte sit hus i Silicon Valley for 42 milliarder dollar per kvadrat-tomme og flyttede til Austin, Texas, hvor han nu bygger et virkeligt fedt, stort, flot hus, komplet med musikstudie og en kæmpe have/park med gamle træer og alt muligt.

Til gengæld sparede han en masse penge og fik et endnu bedre vejr.

Han arbejdede tidligere for Facebook og nu for AWS, og de er da ligeglade, hvor han bor henne, bare han kan sit job og passer det.

På samme måde har Tim arbejdet i 20+ år fra Malaga og Finn næsten 10 år fra UK og Holbæk (Malaga eller Maribo, Holbrooke eller Holbæk - det kan da være lige meget).

Og så er der jo hele spørgsmålet om spild af tid, trafikproblemer og CO2.

For nogle år siden var en af mine venner inviteret til et møde hos PWC i London.

Det var sidste gang

Til stede var han selv (fløjet ind fra Danmark), en gut fra Hong Kong (også fly), samt en stakkel, der havde kørt hele natten fra et sted i det nordøstlige England.

Mødelederen svedte tran af bekymring, for man havde indført indberetningspligt for CO2-belastningen af hvert eneste møde i PWC-bygningen.

Hann sagde, at det var absolut sidste gang, at tre mennesker kom rejsende fra fjern og meget fjern for at snakke sammen i relativt få timer i London - han kunne simpelthen ikke forsvare at indrapportere et så højt CO2-forbrug for et møde.

Fremragende idé! Lige til et borgerforslag…det kunne gøres til et krav, at der laves CO2-regnskab for alle møder.

Så kunne vi måske også slippe for kravet fra usikre mødeledere og chefer om, at kameraet skal være slået til hele tiden, hvilket 10-dobler CO2-aftrykket for det virtuelle møde.

Møderne kunne blive kortere…

Ja, måske en dag kunne man flytte almindelige, virtuelle møder ud til det gamle telefonnet og væk fra de energi-tørstige cloud-centre? Men det tror jeg nu ikke helt på .

Lad pandemien være den begivenhed, der gjorde cheferne opmærksomme på Internettet!

Til gavn for de fleste - især da vore introverte kollegaer - og så må vi fixe de problemer det selvfølgelig også medfører.

I næste klumme tager jeg hybrid-/remote-arbejde versus introvert/ekstrovert op og sniksnakker lidt om, hvordan man kan udnytte det til fælles glæde og gavn.

Der er guld og grønne skove for enden af dén regnbue, hvis vi gør det rigtigt.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.