Artikel top billede

(Foto: PR/ Kristian Brasen)

Telia fik mere end 120.000 nye danske mobilkunder i 2021 - men forretningen er i tilbagegang

Det lykkedes Telia at lokke flere nye danske mobilkunder til i 2021, men årsregnskabet er ellers fyldt med tilbagegang.

Svenske Telia havde ikke så meget tur i den i Danmark sidste år.

2021-regnskabet er præget af tilbagegang på flere nøgletal, selv om det faktisk lykkedes selskabet af få 120.000 nye mobilkunder, så Telia nu har 1.620.000 danske mobilkunder.

Omsætningen i Danmark dalede til gengæld 4,6 procent fra 5,5 til 5,2 milliarder svenske kroner svarende til 3,7 milliarder danske kroner.

Ebitda-margenen faldt over ti procent til 906 millioner svenske kroner, og underskuddet på driften voksede markant fra et minus på 34 millioner svenske kroner i 2020 til et minus på 299 millioner i 2021.

Der er også tilbagegang at spore på antallet af abonnenter på Telias andre services. Fastnettelefoni-abonnementer faldt med 6,1 procent, bredbånd faldt med 2,9 procent og tv med voldsomme 17,1 procent.

Antallet af ansatte i Telias danske forretning faldt da også med næsten seks procent fra 731 i 2020 til 690 i 2021.

”Vi ser en positiv udvikling i kundebasen som resultat af vores målrettede arbejde. På privatområdet har vi suppleret vores stærke mobilportefølje med flere attraktive streamingtjenester og forbedrede bredbåndsløsninger. På erhvervsområdet har vi godt momentum blandt de små og mellemstore virksomheder, og oplever generel tilfredshed med vores Teams-, omstillings- og sikkerhedsløsninger”, siger Petr Cermak, Acting CEO i Telia Danmark. 

”Samlet set er det et tilfredsstillende regnskab med den rette udvikling på kunde- og omsætningsfronten, der viser, at vores strategi begynder at levere resultater. 2021 har været et fundamentalt og afgørende år på rejsen, og vi er kommet godt afsted. Alle i Telia Danmark har leveret en fænomenal indsats gennem året. Vi vil holde kursen og dampen oppe i det kommende år”, slutter Petr Cermak.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere