Artikel top billede

(Foto: PR-Foto)

Hold øje med næste opdateringsrunde fra Microsoft: Kommer med længe ventet SSD-fix

Næste uge slipper Microsoft et vigtig performance-fix løs til Windows 11.

Der er lidt under en uge til, at Microsoft får et kærkomment fix til Windows 11 sendt ud til den brede offentlighed.

Opdateringen, som kendes under navnet KB5008353, vil ifølge netmediet Windows Latest rumme en vigtig fejlrettelse af, hvordan Microsoft Windows 11 styresystem indlæser filer fra drevet.

Siden debutten i oktober 2021 har styresystemet haft en uhensigtmæssig måde at læse data fra både ssd- og klassiske disk-drev. En bug som betyder, at drev kan være op til 50 procent sløvere end i Windows 10 systemet.

Microsoft fandt i midten af december 2021 en løsning til problemet, som blev rullet ind i den valgfri opdatering KB5007262.

Den kommende opdatering vil dog blive rullet bredt ud, lyder det.

Hold øje med ’patch-tirsdag’

Windows 11 brugere kan regne med at få den vigtige fejlrettelse inkluderet i den månedlige ’Patch Tuesday,’ som er den skemalagte udrulning af fejl- og sikkerhedsrettelser af Microsofts produkter.

Den står til at blive sendt ud anden tirsdag i måneden, altså 8. februar.

Netmediet MSPoweruser, oplevede i sin test af både Windows 11 og Windows 10 systemer, at særligt skrivehastigheder blev berørt.

Det nye styresystem får en Samsung 980 Pro disk til at yde omkring 35 procent ringere i skrivedisciplinen i AS SSD-benchmark ved at udløse en score på 1.272 points med Windows 11 fremfor 1.954 points tidligere.

Når det gælder læsehastigheden, daler ydelsen blot et par procent, mens den samlede score sænkes med 15 procent.