Selv om man undertiden kan have mistanke om det modsatte, vil virksomheder, myndigheder og fagfolk jo for det meste helst have, at modtageren forstår dem.
På den anden side er tingene aldrig helt så enkle endda, så derfor klæder de for god ordens skyld kommunikationen i en solid rustning af forbehold og hensyn.
Nogle gange lykkes det mod alle odds alligevel at udtrykke sig, så budskabet faktisk går rent igennem.
Men tænk nu, hvis klar tale reflekterer negativt på fagligheden? Bliver det måske alligevel lidt for populært eller – Gud bedre det! – ligefrem ekstrabladsagtigt? Næh, så hellere smide lidt flere fagtermer og passive sætninger på. Bare for en sikkerheds skyld.
Men det er slet ikke nødvendigt. For med bogen Den digitale læsers hjerne – en skriveguide til fagfolk i hånden får man værktøjer i hånden, som gør det muligt at kombinere forståelighed med faglighed. Bogen er skrevet af Kresten Bjerg og netop udkommet i tredje udgave.
Man får også en fin redegørelse for, hvordan ”den læsende hjerne” fungerer i praksis og hvorfor vi opfatter digitale tekster anderledes end tekster på et stykke papir og hvilke krav det stiller til afsenderen.
Her er også en fin forklaring på, hvorfor vi som læsende mennesker er rigtig glade for metaforer.
Et af bogens kerneelementer er 22 konkrete råd til, hvordan man bygger sit sprog, sine sætninger og sine dokumenter op, så budskabet går klart igennem.
Både de 22 råd og bogen som helhed er organiseret logisk og tilgængeligt. Det er både en fordel ved første gennemlæsning og når man efterfølgende kommer til at slå op i den. Hvilket man sandsynligvis kommer til at gøre rigtig mange gange i årene, der kommer.
Titlen Den digitale læsers hjerne til trods kan den dog også udmærket bruges i alle mulige andre sammenhænge end af dem, der kun kommunikerer digitalt.
De forrige udgaver anvendes for eksempel som lærebog i skriftlig kommunikation på en række uddannelser – og kan med lige så stort udbytte læses af journalisten og af den kommunikationsansatte som af forskeren eller forvaltningschefen.
Den digitale læsers hjerne bygger på viden om, hvordan tekster opfattes af forskellige målgrupper og i forskellige sammenhænge.
Her er også en masse eksempler på henholdsvis god og knap så velfungerende kommunikation og gode forklaringer på, hvorfor det ene virker og det andet ikke gør.
Til sidst i bogen får man også de to skriveguides, der anvendes af Rigsrevisionen og VIVE (Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd).
Begge institutioner lægger nemlig vægt på, at når de nu bruger så mange ressourcer på at afdække forhold af betydning for samfundets ve og vel, så ville det dog være frygteligt trist, hvis ingen fattede en brik af konklusionerne.
Titel: Den digitale læsers hjerne – en skriveguide til fagfolk (3. udgave)
Forfatter: Kresten Bjerg/Hans Reitzels Forlag
