Kort tid efter den russiske invasion af Ukraine udsendte landets præsident Volodymyr Zelinsky en video fra Kyivs gader.
Her slog han fast, at han stadigvæk var i byen og ikke havde tænkt sig at tage benene på nakken og flygte.
Videoen blev lagt ud på præsidentens kanal på appen Telegram, og det er ikke tilfældigt.
Appen har gennem de seneste år nydt en stor popularitet i både Ukraine og Rusland, og under krigen i Ukraine har den fået sit helt store gennembrud.
Telegram bliver ikke alene brugt af den ukrainske præsident, men også af hans ministre, flere af landets borgmestre samt medlemmer af landets hær, og den har hurtigt udviklet sig til en uundværlig kilde til information hos mange borgere og iagttagere af krigen.
Ønsker du at få adgang til den seneste statslige propaganda, ufiltrerede bulletiner fra slagmarken og rygter fra borgere, så finder du det på Telegram.
Informationskrigen raser
Flere iagttagere mener ligefrem, at appen er blevet skueplads for en decideret informationskrig mellem Rusland og Ukraine.
"Dem der er bedst til at opbygge informationskampagner på Telegram er også dem, der har de bedste muligheder for forme verdens holdninger til, hvad der foregår i Ukraine i øjeblikket," siger Clint Watts, der er tidligere FBI-agent og er tilknyttet det amerikanske Foreign Policy Research Institute, til Time Magazine.
Han slår samtidig fast, at i takt med at Facebook, Instagram og Twitter er blevet blokeret i Rusland, så er Telegram i dag en af de sidste platforme, som binder Rusland og den vestlige verden sammen.
"Det er den sidste sociale medie-bro fra Vesten og ind i den russiske verden. Her får du et indblik i, hvad der sker, og hvordan kampene udspiller," siger Clint Watts til Time Magazine.
Mindre regulering
Telgegram har i det hele taget vist sig at være ualmindelig populær i konfliktsituationer.
Den blev således også flittigt brugt i borgerkrigen i Syrien.
Det skyldes blandt andet, at appen udmærker sig ved at tilbyde krypteret kommunikation samt at tillade besked-grupper på op til 200.000 brugere.
Samtidig er debatten på Telegram langt mindre reguleret end på platforme som Twitter og Facebook, der i langt højere grad forsøger at begrænse udbredelsen af opfordringer til vold, hadefulde ytringer og spredning misinformation.
Det har blandt andet betydet, at Telegram har fået opbygget en broget brugerskare, der gennem tiden har talt alt lige fra medlemmer af Islamisk Stat til pro-demokratiske systemkritikere, konspirationsteoretikere og diverse højreradikale grupperinger.
Telegram har i dag mere end halv milliard brugere, hvor af en stor del af brugerne befinder sig Østeuropa.
Allerede før krigen var Telegram således den mest udbredte besked-app i Ukraine
Stiftet af russsiske brødre
Telegram har i dag hovedkvarter i Dubai, men er stiftet af de to russiske brødre Pavel Durov og Nikolai Durov.
Førstnævnte står også bag det Facebook-lignende VKontakte, der er Ruslands mest populære sociale medie.
Vkontakte har dog længe været en særdeles omstridt tjeneste. Det skyldes ikke mindst, at tjenesten er blevet overtaget af det russiske internetfirma Mail.ru, der på det tidspunkt var ejet af den Putin-tro oligark Alisher Usmanov.
I kølvandet på overtagelse forlod Durov i 2014 sin post som topchef for VKontakte og kort efter forlod han også Rusland og uden nogen planer om at vende tilbage, forklarede han i et interview med det amerikanske techmedie TechCrunch.
I interviewet med TechCrunch slog han samtidig fast, at han forlod landet, fordi han nægtede at samarbejde med de russiske myndigheder.
"Desværre er landet i øjeblikket ikke kompatibelt med at drive en internetforretning," sagde han til Techcrunch.
Blokeret i flere år
I 2018 blev Telegram forbudt og blokeret i Rusland, fordi selskabet nægtede at give den russiske stat adgang til brugerdata.
Mange russiske brugere fandt dog hurtigt ud af, hvordan de kunne omgå blokeringen.
I 2020 valgte den russiske regering igen at fjerne blokeringen, og meget tyder på, at de russiske myndigheder i stedet satser på at bruge appen aktivt i sin propaganda-indsats.
For i dag er russiske statsmedier som RT News og Sputnik taget appen til sig og bruger den til at sprede pro-russiske nyheder om krigen.
Mødt af privacy-kritik
Telegram har gennem flere år har fremhævet kryptering som en kernefunktion, men for nylig har konkurrenten Signal sået tvivl om den påstand.
På Twitter har Signals stifter, Moxie Marlinspike, flere gange kritiseret Telegram for at vildlede brugerne ved at give indtryk af, at hele appen er end-to-end-krypteret, og han har sågar direkte advaret ukrainere mod at bruge appen.
Ifølge ham er det kun Telegram såkaldte secret chat-funktion, der er end-to-end-krypteret.
Resten af kommunikationen på appen er ganske vist er krypteret, men indholdet er lagret på Telegrams servere.
"Telegram gemmer alle dine kontakter, grupper medie-indhold og hver eneste besked du sender på deres servere. Appen på din telefon er blot et kig ind til Telegrams servere, hvor dine data ligger. Alt det du ser, det ser Telegram også," skriver Signal-stifteren på Twitter.
Rygter om børsnotering
Der har længe været forlydender om, at Telegram sigter mod børsnotering, og den russiske erhvervsavis Vedomosti har ifølge Guardian rapporteret, at selskabet sigter mod en børsnotering til en markedsværdi på 50 milliarder dollar næste år.
Meget tyder da også på, at Telegram gennem den seneste tid har haft større fokus på at øge indtægterne gennem salg af såkaldte "privacy-venlige annoncer".
"Det momentum som appen har i øjeblikket, den vægt som de mange brugere giver og det faktum at der bliver eksperimenteret med privacy-venlig annoncer gør dem til attraktiv børs-kandidat," vurderer medieanalytiker Jamie MacEwan fra analysehuset Enders Analysis ifølge Guardian.
