Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nordmændene har kridtet løbeskoene

Den norske Opera-browser er klar i en ny opdatering, som i følge udviklerne skulle have forvandlet den undertippede webtraver til en sand sprinter.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hvor browsere som Firefox, Chrome og Safari kun er ved deres tredje og fjerde version, og den gamle kæmpe Internet Explorer er ved sin ottende, er Opera nu allerede oppe på version 10.50.

De norske udviklere lover, at browseren nu ikke kun er foran de andre i versionsnummer men også i hastighed, og de tøver ikke med at kalde den "The fastest browser on Earth".

Hidtil har det været Chrome, der lå forrest i feltet, men om Opera nu har overhalet Googles browser, kan du finde ud af ved at downloade den nye version her.

Version 10.50 inkluderer en ny JavaScript-motor og renderingsmotor og du får samtidig en redesignet brugerflade, bedre integration med Windows 7 og Vista, en forbedret privat browsing tilstand, visuelle tabs og bedre understøttelse af CSS3 og HTML5.

For nyligt lancerede Opera desuden den smarte Unite-feature, som gør det muligt at overføre filer, streame medieindhold til andre computere og enheder samt dele fotos m.m. direkte gennem browser.

Om det så kan hjælpe på Operas popularitet og give den en større bid af browsermarkedet bliver spændende at se. Den norske browser er nemlig stadig lidt af en underdog i forhold til Internet Explorer, Firefox, Chrome og Safari.

Umiddelbart virker det som et glimrende strategisk træk at sende en ny version på banen lige op til det store browservalg, som giver europæerne mulighed for frit at vælge den browser de vil bruge i Windows. Storbritannien, Frankrig og Belgien fik mulighed for at vælge i går, mens resten af Europa – heriblandt Danmark – må vente et par ugers tid endnu, til den 17. marts, før det bliver vores tur.

Læs vores anmeldelse af Opera 10 her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere