Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Pærelet at opsætte trådløst internet

Linksys nye E-Serie gør det let og billigt for enhver at opsætte trådløst Internet med gæsteadgang og forældrekontrol.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Cisco har i dag lanceret Linksys E-serien, som er en ny serie af routere designet til at give den rækkevidde og hastighed det moderne hjem har brug for – uden af der skal svedes over opsætningen.

E-seriens routere er udviklet, så gadgets og elektroniske dimser – alt fra bærbare pc’ere, trådløse printere, HD-tv og spillekonsoller til Xbox, Wii og Playstation kan forbindes hurtigt og problemløst.

Den nye E-serie er klar til brug efter tre simple installationstrin med Cisco Connect-softwaren, som ifølge producenten gør det pærelet at opsætte et trådløst netværk, også selvom du ikke har prøvet det før.

Efter at have opsat det trådløse netværk kan forbrugeren nyde den trådløse frihed ved at gå på nettet fra ethvert sted i huset, spille online multiplayer computerspil på en spillekonsol og høre trådløs musik i hjemmet. – alt sammen på en gang.

Cisco Connect-softwaren tilbyder også at tilføje flere enheder – som eksempelvis mobiltelefoner - der kan gå på nettet, indstille forældre-kontrol på udvalgte computere eller enheder, give gæster password-beskyttet adgang til et særskilt gæstenetværk, kontrollere avancerede indstillinger og skifte navn og kodeord på netværket

Den nye Linksys E-serie består af tre forskellige routere, der passer til forskellige behov:

Linksys E1000 Trådløs-N Router, som er ideel til almindelig internetbrug og hjemmekontorer og har en pris på 439 kroner.

Linksys E2000 Avanceret Trådløs-N router, som er ideel til at forbinde computere, spillekonsoller, HD-tv og blu-ray-afspillere med internetadgang og har en pris på 749 kroner.

Linksys E3000 Højtydende Trådløs-N Router (Dual-Band), som er optimeret til videostreaming og anden underholdning og ideel til at forbinde computere, spillekonsoller HD-tv og blu-ray-afspillere med internetadgang. Den har en pris på 1.249 kroner.

Som supplement tilbyder Linksys en Dual-Band Trådløs-N USB Adapter til 329 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere