Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Som mange ved, så er mit liv ofte virkelig hårdt.
Pludselig skal jeg hjælpe Peter Ryhl med mjød-smagning i Krakow eller besøge Tim i Oregon for at køre rundt i hans F-350 monster-truck.
Suk! Når jeg bliver gammel, vil jeg på Instagram.
Men mit liv blev da for alvor hårdt onsdag i denne uge, hvor jeg fløj til Austin, Texas, for at besøge min gamle ven James. Han er englænder, så han ved godt, hvordan vi tænker og gør i Europa. Som han skrev for nylig til mig: “Herovre har jeg mange penge og meget lidt ferie - det er vist omvendt for dig?”, og så blev vi enige om, at jeg skulle bruge nogle dage hos ham og hans hustru…
SAS var så venlige at opgradere mig til Business Class, og udover nogle gode Stauning Whiskey’er fik jeg set filmen Rumrejsen 2001 fra 1968, hvor en AI ved navn HAL (IBM minus 1) ordner det hele, taler med besætningen og til sidst gør onde ting. Den (HAL) virkede helt normal for mig nu, med undtagelse af, at dens stemme slet, slet ikke var lige så normal som Advanced Voice Assistant i ChatGPT-app’en. Respekt til Arthur C. Clarke og Stanley Kubrick for deres fremsyn for 57 år siden.
James tjente gode penge i Silicon Valley og byggede så sit eget hus i bakkerne uden for Austin - 12 meter til kip i stuen, infinity pool med udsigt over en frodig dal, eget lydstudie og så videre. Han arbejder for AWS hjemmefra, og skal heldigvis ikke bruge sin Tesla i løbet af dagen, så nu har jeg app’en installeret og kan køre direkte til Walmart eller det nærmeste mikrobryggeri.
Så jeg skriver dette siddende ved det oprindelige egetræsbord (som The OakTable Network blev opkaldt efter), fordi han har det stående prominent i stuen/køkkenet/alrummet. Gode venner hjalp i sin tid med at få bordet flyttet fra mit hus i Måløv, via en gut i Hamborg, der skulle over og arbejde for et canadisk firma, til Silicon Valley. Og det er stadig godt at sidde ved.
Jeg drikker whisky fra 10th Street Distillery, hvis grundlægger, Virag Saksena, var med til at udbrede idéen med at måle på ventetider i stedet for alle mulige ligegyldige ratios, da vi begge var i Oracle. Som så mange andre ex-Oracler var han nødt til at slå sig på alkohol bagefter.
James arbejder (stadig) med databaser, men på det planetære niveau i stedet for på egne servere i kælderen. Han har været med til at lave Amazon’s nye Xanadu-database (lanceret for et par uger siden), der er deres svar på Googles Spanner-database med mere. Det kan du læse om HER.
"Alle mine venner herovre hader Trump"
Efter nogle lange samtaler over Shiner Bock-øl begynder jeg at forstå kompleksiteten i disse nye, globale relationsdatabaser på steroider. Det er da også blevet til et enkelt godkendt patent til James i processen.
Næste fredag, hvor jeg skal rejse hjemad, har jeg sikkert mange flere insights herovrefra. Men én ting synes jeg er interessant:
Alle mine venner herovre hader Trump, men har været nødt til at stemme på ham, fordi alternativet var værre. Det er de ikke stolte af, men det var det hårde valg, de måtte træffe. De griner af alle hans løgne og hans evige reality show-tilgang til verden.
Men de fremhæver tre ting, som de godt kan lide:
1: Hans anti-woke-holdning har været en kæmpe lettelse for de fleste normale mennesker (også mig, i øvrigt).
2: Han har tvunget os europæiske løgnere til rent faktisk at bruge penge på militæret (mine ord, ikke James’).
3: De dér giga-bomber, som USA’s B2-flyvere smed ned i udsugningsskakten i Iran.
Ting herovre er i øvrigt dyre i supermarkedet, og de bliver nok dyrere. Men dollaren er billig, og livet går videre. Jeg vender som sagt tilbage med flere detaljer i næste uge.
Ugens stramme program
Vi starter med et påklædnings-tip, to meget chokerende nyheder, en hel del AI (og en planetær database ved navn Xanadu), en historisk gennemgang af Panik-Panik’er, den fantastiske FTTT-metode - og noget om Kejser.
Påklædningstip: Hvis du vil ligne en super-rig person bør du have beige tøj i år - og årets farve er i øvrigt Micha Mousse.
Chok 1! Kriminelle og bande-hangarounds udnytter stadig den elendige/manglende og MEGET asynkrone audit af CPR-registre mm. Ligesom i 70’erne, hvor de fik korrupte politifolk til at kigge for dem. Det er stadig sådan, at man med møje og besvær KAN finde ud af, hvilke sygeplejersker, der har kigget på potentielle kæresters forbrug af Viagra, men det sker slet ikke i realtime, endsige automatisk. Så det er stadigvæk nemt for bøller at afpresse folk til at give dem de hemmelige adresser og meget andet godt. Det bør fixes.
Chok! Ulandshjælp virker enten negativt eller slet ikke. Men NGO’erne synes, vi skal fortsætte. Det kan nu siges med sikkerhed, at bistand fra rige lande præcis modvirker fattige landes evne til at komme ud af fattigdom. Øv.
AI, Ai, ai
Nyhed 1: Rolf (med signaturen RAC) på Ingeniøren/V2 tester AI, og har for eksempel proppet 50 billeder fra et bilmuseum ind i Googles NotebookLM og på den baggrund bedt den skrive en tekst. Han har også brugt Google Lens til at identificere biler. Virkelig en smart måde at bruge AI på. Læs mere her.
Nyhed 2: Meta opgiver sin open source-AI-model, som flere i Danmark ellers havde sat deres lid til, fordi den kan køres på en server i kælderen ligesom i Middelalderen. For så kan man omgå/undgå den der åndssvage Cloud/GDPR-møgting, som vi snarest bør droppe, så vi kan fyre 50.000 jurister og få noget arbejde lavet.
Meta har i øvrigt fået nok af alt det dér EU-halløj, og har besluttet sig for, at nu gider de ikke lege med mere - blandt andet fordi EU hele tiden finder på nye ting. Læs alt om det her.
Det kunne faktisk, selvom jeg anser ham for at være en de facto landsforræder og russisk akolyt, være fedt, hvis Trump truede EU til at slappe lidt af på den front. Ingen er kommet til skade, fordi Google og Facebook høster vores data. Som Mr O’Reilly sagde: “Data er IKKE det nye olie - det er det nye sand. Der skal virkelig mange sandkorn til for at lave en strand.”
Følelser er naturligvis vigtige. Specielt tyskernes følelser, for de er jo drivkraften bag GDPR, AI Act, DMA, og de 42 andre giga-DJØF-ting. Men måske kunne fakta være nyttige mht. personlige data-hysteriet.
Nyhed 3: Jeg satte en Deep Research i gang på ChatGPT forleden, fordi jeg ønskede at vide, hvorfor ting fra bageren OG udskænket øl har set så kraftige prisstigninger (tre tebirkes steg forleden fra 40 til 55 nede på Kastrupvej) siden pandemien. Den detaljerede rapport (og min prompt) kan læses på min blog HER. Tip: Ting er MEGET billigere i provinsen.
Panik-panik: AI spiser internettet og vi dør (igen)
Leksika (eller "leksikoner", som vi sagde i Albertslum) må have været et chok for alle dem, der ville sælge fagbøger til pøblen. Nu kunne de bare få en forklaring i leksikonet, og måske endda få den ovre på biblioteket i stedet for selv at købe de 26 røde bind af Lademanns Leksikon... Og leksikon-skaberne betalte ikke engang afgifter til alle forfatterne af de usælgelige bøger.
Og så kom Google og afskaffede leksikoner! Panik-panik. Og AI-search skaber nu total panik blandt alle dem, der lever af mere eller mindre seriøs information på deres websites, fordi vi nu kan få svaret uden at skulle rode rundt i alle disse åndssvage websites, der med vilje fylder alt muligt unødigt skrammel på for at komme højere op i Google-rankingen.
Lad os kigge på nogle historiske panik-panikker:
I det 5. århundrede f.Kr. slog Sokrates alarm, fordi folk var begyndt at skrive ting ned, thi skrivning er jo ikke "en eliksir for at huske, men for at mindes”. Bøger ville for altid ødelægge vores evne til at tænke og huske.
I Renæssancen advarede Conrad Gessner om, at trykpressen ville drukne os i en "forvirrende og skadelig overflod af bøger." Og det fik han jo helt ret i.
Det blev helt slemt med mobiltelefonerne, fordi vi ikke mere kunne huske en masse telefonnumre (jeg kan dog stadig huske 02 45 16 94, som var vores nummer i Kvædehaven 37 i Albertslund, og Danske Bank havde 01 11 11 11, fordi de var storaktionærer OG den første rigtige kunde hos KTAS). Skriv endelig til mig på mogensxy@gmail.com med telefonnumre, I stadig kan huske fra JTAS/KTAS/Fyns Telefon-dagene.
GPS medførte, at vi ikke længere kunne finde rundt. PC’erne fjernede vores evne til at skrive i hånden. Kameraerne på vores smartphones gør, at vi ikke mere kan huske, hvad vi har set. Apple Pay gør, at vi ikke mere ved, hvad penge er. Gear-synkronisering i biler har fjernet vores evne til at lave dobbelt udkobling, som jo var en hamrende vigtig ting for menneskeheden indtil for mange år siden.
I 2003 skrev The Atlantic, at den udbredte brug af Powerpoint betød “the end of reason”: LINK.
Og nu dette AI-hejs! Nu dør vi (igen). Eller som The Economist skrev forleden:
“Regnemaskiner fritager kassedamer for at skulle udregne regningen. Navigationsapps fjerner behovet for at kunne læse kort. Og alligevel vil kun få påstå, at mennesker er blevet mindre kompetente af den grund.”
Slap af. The kids will be alright.
Fra Tale Til Tese (FTTT)
Jeg har i den seneste tid vænnet mig mere og mere til at arbejde på en bestemt måde med ChatGPT, når det drejer sig om at få undersøgt ét eller andet:
- Jeg starter app’en op på mobilen og sniksnakker om det, jeg gerne vil have lavet - og hvad jeg kommer i tanke om i den forbindelse, og
- slutter sniksnakken af med
- ENTEN at bede den undersøge dette
- ELLER lave en grundig prompt, som jeg kan bruge til at feede ind i enten o3, o3-Pro eller Deep Research.
The Kejser skriver om filer, databaser og Iceberg
Min ekstremt bitre, gamle ven Thomas Kejser - ham vi besøgte i Tallinn - har skrevet et par bøger, som han har udgivet forklædt som blogindlæg. Nej, spøg til side: Hvis man vil blive MEGET klogere på filformater, databaser og alt derimellem, kan jeg kun anbefale at læse de to blogindlæg, han har smidt ud på nettet for nylig.
Den første er her. Sæt en halv time af. Men det er godt og forståeligt.
Det var det! Nok er nok. Skriv til mig, hvad I føler, synes og ved om amerikanerne (specielt her i Texas, hvor de IKKE har state tax og derfor synes, at en føderal topskat på 39 % er ret høj). Skriv også, hvis jeg skal tage noget med hjem til jer fra Walmart.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.