HP lancerer bærbare i topklassen

De nye modeller i HP’s EliteBook- og ProBook-serie har kraftige Intel-processorer og batterilevetid på helt op til 32 timer.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Efterhånden er det muligt at klemme utrolig mange kræfter ned i en bærbar computer. Mangler du en arbejdscomputer, som du kan tage med på farten, udgør de stærkeste af dem således et fint alternativ til den stationære kasse inde på kontoret.

De fleste producenter har deres egen serie af pc’er i den tunge ende – dem, der også kaldes desktop replacements. HP’s hedder EliteBook og ProBook, og her får du kræfter og egenskaber, som er gearet til krævende arbejdsopgaver på farten.

Begge modeller har de nyeste Intel-processorer og et stærkt og strømeffektivt design baseret på producentens særlige Forge-ramme, som er konstrueret med lette, men kraftige materialer som aluminum, titanium og magnesium.

EliteBook 8460p og 8560p er topmodellerne. De har skærmstørrelser på 14" og 15" og kan udstyres med Core i5- og i7-processor, Radeon HD 6470M-grafikkort med 1GB ram, en ssd som lagerenhed, 16GB ram samt Windows 7, SUSE Linux Enterprise 11 eller FreeDOS som styresystem. Et superkraftigt HP BB09 Ultra Extended Life-batteri giver dig desuden imponerende 32 timers batterilevetid. Prisen starter ved 999 dollars, hvilket formentlig vil sige omkring 7.000 kroner herhjemme.

ProBook har mange af de samme egenskaber, men kan konfigureres mere fleksibelt med processorer fra de nyeste Sandy Bridge-modeller til svagere Celeron-chips samt skærmstørrelser på 13", 14" og 15". De billigste modeller starter ved 579 dollars, hvilket nok betyder en pris på cirka 3.500 kroner herhjemme.

På de dyrere modeller er der usb 3.0-, usb 2.0-porte (med e-sata-combo) samt vga- og DisplayPort-udgange, ExpressCard 54-indgang, multikort-læser, WiFi-, WWAN- og bluetooth, mens du får lidt færre forbindelsesmuligheder på de billigere.

De nye HP EliteBook- og ProBook-modeller er ude i midten af marts.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

    Wanig Le Pennec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,