Af Karen Fredslund Ellegaard, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Fibernet er en netværksløsning for virksomheder, som stiller krav til sikkerhed, transmissionskapacitet og hastighed til transport af data. Lyslederkablerne kan transportere internet, telefoni, tv- og radiosignaler med lysets hastighed. Altså en langt mere effektiv transportform end de gamle kobberkabler. Med andre ord ligger datatransmission via fibernettet lige til højrebenet nu og langt ud i fremtiden.
Men – der er desværre nogle men’er. »Alle bør have adgang til et fibernet, fordi det udvikler både samfundet og erhvervslivet. Men alle har ikke adgang til fiber,« siger Jørn Grankvist, marketingdirektør i Global Connect, der er alternativ udbyder af løsninger til data- og telekommunikation.
»Selvom vi i 1996 ophævede det statslige monopol på telekommunikationsmarkedet, mener mange, at TDC stadig tænker mere på en sort bundlinje end at skrotte de gamle kobberledninger og investere i et innovativt fremtidssikret bredbåndsnet, som lyslederkablerne er.«
Hestevogn eller Ferrari
Jørn Grankvist sammenligner situationen i Danmark med et udviklingsland.
»Vi har i Danmark ikke samme adgang til moderne og effektiv digital infrastruktur som for eksempel vore svenske naboer. I en række lokalområder vedtog man en politisk beslutning om at lægge fibernet ud til alle ejendomme.
Godt nok var det en stor økonomisk udskrivning, men i dag nyder den enkelte borger godt af den politiske fremsynethed. Forskellen mellem os og svenskerne svarer til, at vi i Danmark kører i hestevogn, mens vore svenske naboer kører i Ferrari.
Med fibernet får man det hele via ét kabel. Fibernettet bliver fra begyndelsen dimensioneret, så man er sikret optimal udnyttelse af forbindelsen – i modsætning til traditionelle linjer via kobbernettet, der ofte må melde pas, når belastningen bliver for stor.«
Årsagen, mener Jørn Grankvist, går tilbage til dengang, landet havde monopol på teleinfrastrukturen. Efter liberaliseringen har TDC fået andre ejere. Det er i dag fem kapitalfonde, hvis formål næppe er en innovativ og kostbar investering i bredbåndsnet. De investerer hellere i payback.
Forsyningspligten
Ifølge loven om liberalisering skal alle forbrugere i landet have adgang til basale teleydelser på rimelige vilkår og til rimelige priser. Det sikrer den såkaldte forsyningspligt. TDC er af IT- og Telestyrelsen udpeget som forsyningspligtudbyder og har været det siden 1996 og senest udpeget frem til 31. december 2014.
Forsyningspligten betyder blandt andet, at man overalt i Danmark kan få en telefonforbindelse, og prisen for oprettelsen er uafhængig af, hvor i landet man bor. Forsyningspligten omfatter blandt andet isdn-forbindelser (isdn er det tjenesteintegrerede digitale net) og faste kredsløb (op til 2Mbit).
Fra Tietgen til TDC
TDC er trods liberaliseringen på telemarkedet i Danmark fortsat dominerende på markedet.
Teleselskabet har rødder helt tilbage til C.F. Tietgen, der i 1882 stiftede Kjøbenhavns Telefon-Selskab, senere KTAS. Allerede i 1897 var der i Rigsdagen bred enighed om, at telefoni var en vigtig kommunikationsform med samfundsmæssig betydning. Området blev reguleret, der blev indført statslig eneret på anlæg og drift af telefoni.
Eneretten blev givet i koncession til regionale selskaber. I 1990 samledes de regionale teleselskaber i ét stort selskab, hvor formålet var at skabe et dansk teleselskab, som kunne klare sig i international konkurrence. Det blev til det 100 procent statsejede selskab Tele Danmark A/S.
I 1995 fusionerede datterselskaberne i Tele Danmark og dannede TDC. I 1996 blev telesektoren liberaliseret i kraft af en ny lov, og Tele Danmark mistede sin eneret på dette marked. I 1997 solgte staten 42 procent af Tele Danmark til det amerikanske teleselskab Ameritech. Året efter blev resten solgt, og dermed var privatiseringen af selskabet gennemført.
Tele Danmark skiftede i 2000 navn til TDC (Tele Danmark Communications). Siden 2005 har TDC været ejet af fem internationale kapitalfonde.
Udfordring
Med liberaliseringen blev Tele Danmark pålagt at give konkurrenterne adgang til det rå kobber, det vil sige kobberkablerne i jorden, der forbinder hver enkelt husstand med de lokale telefoncentraler.
I dag findes et halvt hundrede danske og udenlandske selskaber på dansk grund. De tilbyder netværksydelser gennem lyslederkabler lagt ned i jorden. Global Connect bygger lysledernetværk for at sælge eller udleje dem. Global Connect dækker hele Danmark, Nordtyskland og dele af Sverige med et 10.000 kilometer langt højhastighedsnetværk baseret på optisk fiber.
På det danske bredbåndsmarked er elselskaberne med deres nedgravede fiber-kabler en direkte udfordring for teleselskaberne. Man må forvente, at danske brugere i de kommende år siger farvel til kobbernettet og goddag til fiberforbindelser. Adsl-forbindelse via TDC’s kobber-netværk bruges i dag af mere end 1,2 millioner danske husstande.
»Prognoserne for udviklingen inden for det digitale område er ikke lovende,« siger Jørn Grankvist. »Finanskrisen og uro i verden har ikke gjort opgaven nemmere.«
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]
Hvad er fibernet?
[/themepacific_accordion_section][themepacific_accordion_section title="Fakta"]
Fiber-fordele
[/themepacific_accordion_section][themepacific_accordion_section title="Fakta"]
Vi er monopolbryder
[/themepacific_accordion_section][/themepacific_accordion]