Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ny Windows-mobil fra Samsung

Samsung Omnia W har kraftig processor og er udstyret med Microsofts nye operativsystem Windows Phone 7.5, der indeholder over 500 nye funktioner. Prisen er tilmed overraskende rimelig.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Samsung var blandt de forreste i feltet, da de første Windows Phone-mobiler blev præsenteret sidste år. En ny version af Windows’ mobilsystem er på gaden, og søreme om ikke Samsung som et lyn står klar med en splinterny mobil, der giver et velkvalificeret bud på, hvordan en Windows-mobil anno 2011 skal se ud.

I forhold til forgængeren, Omnia 7, er den nye Omnia W både mindre og hurtigere. På den 3,7 tommer store Super AMOLED-skærm vises mobilens farvestærke paneler, hvor både menu, tastatur, ordbog og indstillinger nu er på dansk.

Omnia W er udvendigt holdt i et metalchassis og ligger med sin afrundede bagside godt i hånden. Indvendigt har Omnia W fået endnu mere kraft i form af en hurtigarbejdende 1,4GHz-processor og en downloadhastighed på cirka 14 megabit pr. sekund.

Microsofts nye operativsystem Windows Phone 7.5 – også kaldet Mango – indeholder over 500 nye funktioner til både hverdags- og arbejdsbrug. For eksempel kan du med Omnia W let holde styr på korrespondancen med venner og kolleger, da al kommunikation via e-mail, sms, mms eller sociale medier samles på et og samme sted.

En god nyhed for særligt virksomheder og organisationer er, at Omnia W kan sikre krypterede e-mails, der ikke kan videresendes eller læses på andre telefoner. Windows Phone 7.5 er integreret med Microsoft Office, hvilket betyder, at du får fuld kontrol over din e-mail og kalender i Outlook og kan åbne, skrive, redigere og gemme dokumenter i Word, Excel og PowerPoint.

I Omnia W findes også en indbygget bærbar router, der deler mobilens indbyggede mobile bredbånd via WiFi. Så uanset om du er på køretur med børnene, er med familien i sommerhus eller sidder i lufthavnen med kollegaerne, kan I få forbindelse til internettet med Omnia W’s WiFi ved at søge efter trådløse netværk på din mobil. Du kan også se billeder, høre musik eller se film, der er gemt på hjemmets eller arbejdets interne netværk, direkte på din Omnia W via Samsung Allshare og dlna.

Omnia W er i butikkerne til november og får en vejledende pris på 2.600 kroner.

Specifikationer:

3,7 tommer stor Super amoled-skærm (800x480 pixels).
Windows Phone 7.5 (Mango) operativsystem.
Single core-processor på 1,4GHz.
Adgang til filer på det interne netværk via AllShare via dlna.
Udstyret med nyhedsapplikationen Now v2.0, Xbox live, videosamtale og gps.
8GB hukommelse.
5MP kamera med autofokus og led-blitz.
WiFi 802.11b/g/n, bluetooth 2.1 og usb 2.0.
Mobilt bredbånd med mulighed for hspa+ 900/2100 op til 14,4 megabit pr. sekund, edge/gprs 850/900/1800/1900.
1.500mAh batteri.
Måler 115, 9×58,8×10,9 mm og vejer 115,3 gram. 5MP kamera med autofokus og led-blitz.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere