Headset nedbringer risiko for mobilstråling

Headset og andre håndfrie enheder medfører 800 gange mindre stråling end mobiltelefoner. Det viser en ny rapport fra WHO. Men forbrugerne er stadig ikke opmærksomme på problematikken.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Karen Fredslund Ellegaard, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Der sker rigtig meget med mobiltelefoner for tiden, både hos de private og hos erhvervslivet. »I forhold til erhvervslivet er der nærmest sket en eksplosion i brugen af mobiltelefoner,« siger Anne Raaen Rasmussen, senior-vicepresident for Jabras mobildivision.

»Men hvor mange tænker på strålingsfaren og bruger headset eller andre håndfrie enheder, når de taler i telefon? I alle manualer for mobiltelefoner kan man læse om risikoen ved stråling. I langt de fleste står der, at en mobiltelefon ikke må holdes tæt op til øret. Afstanden fra mobiltelefon til øre bør være 3 til 4 centimeter.«

I dag er der worldwide omkring fem milliarder brugere af mobiltelefoner, og det har givet anledning til at undersøge den mangeårige tale om en eventuel strålingsfare, når man taler i mobiltelefon.

World Health Organization (WHO)/Interactional Agency for Research on Cancer (IARC) har netop offentliggjorde en rapport, der afslører en potentiel sundhedsrisiko for forbrugerne. Rapporten påpeger, at stråling fra mobiltelefoner potentielt set kan være kræftfremkaldende og medføre en øget risiko for, at der kan udvikles en ondartet form for hjernecancer, som kædes sammen med brugen af trådløse telefoner. Lige såvel som folk ikke holder sig inden døre på grund af risikoen for solskader, så afholder de sig heller ikke fra at tale i mobiltelefon af frygt for stråling.

Med mere end fem milliarder mobilabonnementer fordelt over hele verden er mobiltelefoner blevet en naturlig del af vores daglige måde at kommunikere med hinanden på, og vi kan være sikre på, at mobiltelefonen er kommet for at blive.
Mobiltelefoner har et output på maksimum 2 watt, men det kan nedbringes med faktor 800, hvis man anvender en håndfri bluetooth-enhed, der har et maksimalt output på 0,0025 watt, eller ved brug af en enhed med ledning, som har en udladning på 0 watt.

Nul bekymring

Nye undersøgelsesresultater sponsoreret af Jabra, der er en af verdens førende inden for innovative håndfrie løsninger og et selskab under GN Netcom A/S, viser, at til trods for den potentielle risiko så er folk ikke bekymrede for stråling i deres hverdag. 25 procent af respondenterne svarede, at det kun bekymrer dem i ringe eller nogen grad. Da respondenterne fik oplyst, at brugen af et bluetooth- (trådløst) headset faktisk kan nedbringe mobilstrålingen, svarede 53 procent, at de ville bruge en håndfri enhed.

»Folk bekymrer sig om stråling fra deres mobiltelefoner, men de bekymrer sig ikke så meget, at de stopper med at bruge dem. Det hænger muligvis sammen med, at den gængse forbruger ikke er opmærksom på, at man ved at bruge en håndfri enhed kan nedbringe påvirkningen ganske betydeligt,« siger Anne Raaen Rasmussen.

»Vi vil gerne være med til at oplyse forbrugerne om, at de mange forskellige håndfrie enheder på markedet med fordel kan anvendes, hvis man er blandt dem, der gerne vil nedbringe de potentielle risici fra mobilstråling.«

Pragmatiske forholdsregler

En pressemeddelelse udsendt af IARC anbefaler at nedbringe strålingspåvirkningen ved at bruge headset og siger: »I lyset af de potentielle konsekvenser, det kan få for den offentlige sundhedsklassificering, er det nødvendigt at gennemføre yderligere undersøgelser af den langsigtede flittige brug af mobiltelefoner. Mens man afventer disse informationer, er det vigtigt at tage nogle pragmatiske forholdsregler for at nedsætte risikoen for stråling for eksempel ved hjælp af håndfrie enheder eller sms.«

Anne Raaen Rasmussen oplyser videre, at man i den danske virksomhed Jabra, som er en del af GN Netcom, sælger mobile løsninger i mere end 40 lande – både til erhvervslivet, som repræsenterer den største del af salget, og også igennem retailers.

»Vi har i erhvervslivet i de senere år oplevet en fuldstændig eksplosion i udviklingen, som er drevet af, at den traditionelle fastnettelefon er på vej væk. Folk er begyndt at benytte sig af computerbaseret telefoni, og det, vi kalder unified communication. Det kan blandt andet være Microsoft Lync, Skype og Cisco. Der findes sikkert flere end 20 forskellige løsninger.

Selvfølgelig er mobiltelefon og smartphone også en del af erhvervslivets telefoner, som har overtaget en del af den traditionelle telefoni over hele verden. Samtidig med det her sker, kan man sige, at når computeren også bliver telefon, er det muligt at tilslutte video og opnå en masse spændende nye løsninger. Nu kan man se, hvem man taler med. Vi har de nye håndholdte tablet-pc’er med touchskærme med kamera, som man kan tage med overalt.

De bliver flittigt brugt i kommunikationen, bare man er tilsluttet internettet.«
Unified communications er defineret som en proces, i hvilken alle former for kommunikation, kommunikationsapparater og medier bliver integreret, og dermed tillader brugeren at være i forbindelse med hvem som helst, hvor de end er og i realtid. Formålet med unified communication er at optimere virksomhedsprocedurer og forstærke menneskelig kommunikation ved at forenkle processer.

På farten

Anne Raaen Rasmussen er ikke i tvivl om, at man er interesseret i at finde løsninger, som nedsætter risikoen for stråling. »Der er helt klart en tendens til, at man i erhvervslivet er på farten hele tiden. Hvis man kombinerer det med vores viden om, at mobiltelefoner måske har en kræftfremkaldende effekt, sætter man ind for at mindske problemet.

Her er headset og alle former for håndfrie løsninger at foretrække. Det er videnskabeligt bevist, at man ved brug af headset nedsætter strålingen betragteligt,« understreger Anne Raaen Rasmussen, som mener, at mange mennesker ikke ved, at der findes en løsning mod risikoen for strålingen.
Bluetooth reducerer strålingen cirka 800 gange, og headset med ledning er helt uden stråling eller så lidt, at man næsten ikke kan måle det.

Anne Raaen Rasmussen oplyser, at Jabra i 2010 solgte omkring 5 millioner bluetooth-løsninger og flere millioner headset med ledning samt godt 1 million speakerphones til bilen.

»I dag har mange kun en mobiltelefon, som de bruger både på arbejde og privat. Hvis man kigger på erhvervslivet, har man i dag ofte to mobiltelefoner – en privat og en på arbejde.

Med de nye tablets, iPads og mobiltelefoner begynder der at være en række devices, som man har i tasker. Faktisk helt op til fem devices, som man bruger til at kommunikere med: mobil, mobil til arbejde, iPad, laptop, mp3 til musik, måske en lille iPod til løbeturen. Det er rigtig mange dele, som skal kunne kommunikere – og alle disse kan i fremtiden måske også bruges som telefoner.

Der er mange anvendelsesmuligheder, og som jeg ser det, vil man inden for de kommende år komme til at drive forretning på denne måde. Hos Jabra har vi et headset, som kan bruges til alle fem devices. Jeg tror, at det virkelig er kernen for os i fremtiden at kunne tilbyde en enkel løsning– både erhvervsmæssigt og privat.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Undersøgelses-metode

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Ballerup

    Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    Digital transformation | Frederiksberg

    Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

    AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Gutzon D. Børglum som Key Account Manager på netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med salg i IT-branchen - bla. med tidligere ansættelser som SE hos GlobalConnect og CSM hos Heimdal. Nyt job

    Gutzon D. Børglum

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

    Christoffer Andersen

    Norriq Danmark A/S