Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Alt-i-en-skærm med Android

Acer er klar med Smart Display DA220HQL, som giver brugeren et tablet-lignende interface, uafhængigt af en pc.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Android trænger sig ind overalt, men at styresystemet nu også er at finde i en skærm, havde vi ikke lige set komme. Det er Acer der har fundet på den idé og skærmen er netop vist frem ved den igangværende Mobile World Congress i Barcelona.

Smart Display DA220HQL giver ifølge Acer mulighed for at nyde en ekstraordinær skærmoplevelse med fuld kapacitet og et brugervenligt tablet-lignende interface, uafhængigt af en pc.

Skærmen måler 21,5” og er udstyret med en dual-core 1 GHz processor, 8 GB lagerkapacitet og et 1.2 MP kamera, så i princippet er der faktisk tale om en alt-i-en-computer med Android.

Skype, Messenger, Google+, YouTube og tusindvis af andre programmer er kun et klik væk og hentes via Android app store. Acer Ring grænsefladen giver brugerne nem og hurtig adgang til alle programmer og forskellige Widgets giver hurtig og direkte adgang til indhold og forskellige typer af information og de nyeste opdateringer.

Med instant-on-funktionen starter skærmen op fra dvale på blot 1,5 sekunder og kombineret med Googles virtuelle tastatur og XT9 sprogfunktion leveres den velkendte Android-oplevelse i storformat. Acer DA220HQL understøtter også Acer Cloud, en fildelings- og medieløsning, der giver brugerne mulighed for nemt at downloade, nyde og dele deres multimedie og datafiler mellem enheder. Acer Cloud forenkler administrationen af digitale aktiver mellem mobile enheder, uanset platform, og er et gratis software på den nye Acer-produkter.

For yderligere funktionalitet og effektivitet er Acer Smart Display DA220HQL udstyret med tre USB-porte, slot til microSD-kort, Ethernet, Wi-Fi 802.11b/g/n og Bluetooth, og mikro-HDMI for nem tilslutning af enheden til en bærbar computer eller tablet for ekstra skærmplads.

For en bedre og mere ergonomisk touch screen oplevelse, kan skærmen vippes fra 20 til 75 grader og med et kontrastforhold på 100,000,00:1 og 178 graders synsvinkel kommer billeder og farver fra alle vinkler.

Acer DA220HQL er til salg fra midten af marts til en vejledende udsalgspris på 2990 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere