Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kompaktkamera med kraftig processor

Canon PowerShot SX280 HS er udstyret med den nye DIGIC 6 processor, som gør det nemmere at få flotte optagelser under krævende lysforhold.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hjertet i PowerShot SX280 HS er den nye DIGIC 6-processor, hvis styrke blandt andet skal være at levere gode billeder selv under de værst tænkelige lysforhold.

Desuden tillader den at du optager videoklip i fuld HD-kvalitet med op til 60 frames i sekundet. Det gør det muligt at filme actionfyldte scener, som eksempelvis et motorløb med flydende resultat.

CMOS-sensoren giver opløsning på 12,1 megapixel og videooptagelser under alle forhold op til ISO 6400. Samtidig er der indbygget 25 mm. vidvinkel objektiv med 20x optisk zoom og optisk billedstabilisator, der giver op til 4 blænder mere at arbejde med. Skulle det ikke være nok, kan brugeren med ZoomPlus funktionen forlænge zoom-faktoren digitalt op til 40x.

PowerShot SX280 HS’s integrerede Wi-Fi funktion gør det muligt at dele billeder og video med venner og familie direkte på sociale netværk, forbundne enheder eller til online lagertjenester med henblik på backup.

Kameraet er endvidere forsynet med GPS, der tagger hvert enkelt billede eller videoklip med såvel lokal tid som præcis lokation. Den integrerede GPS-logger sørger desuden med regelmæssige intervaller for at logge kameraets position, så rejseruten kan genskabes på eksempelvis Google Maps, mens funktionen A-GPS via Wi-Fi sørger for at downloade yderligere såkaldte Assisted GPS data, som mindsker den tid, der kræves for at registrere et satellitsignal.

Canon’s Smart Auto indstilling kan identificere op til 58 forskellige motivtyper og automatisk vælge de optimale indstillinger til den givne situation. Kameraet har desuden en ny Hybrid Auto indstilling, der gør det muligt at optage et lille videoklip på 4 sekunder i 720p opløsning samtidig med, at der tages et stillbillede. På den måde er det muligt at sammensætte en lille videodagbog over dagens oplevelser og raffinere den med et af de tilgængelige videofiltre, Soft Focus, Fish-eye Effect, Miniature Effect, Super Vivid, Poster Effect, Toy Camera Effect og Monochrome.

Kameraet er udstyret med 3.0” PureColor II G LCD-skærm. Et specielt lag glas sikrer maksimal styrke, høj beskyttelse samt høj kontrast. Sammen med Canon’s Quick Bright teknologi gør den det således muligt at se såvel billeder som videoklip selv i stærkt sollys.

Canon PowerShot SX280 HS er på markedet nu – se prisen her.
Det ledsages af PowerShot SX270 HS, som har samme egenskaber undtagen WiFi og GPS – se prisen her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere