Smartphone i en klasse for sig

Xperia Z3 lægger sig på flere punkter foran konkurrenterne. Når det kommer til kamerakvalitet, batterilevetid og design er Sony-mobilen i sin helt egen liga.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Med Xperia Z-serien har Sony indtaget en særlig position på mobilmarkedet. For den, der ønsker vandtæt design, avanceret kamera og lang batterilevetid, er det svært at komme uden om Sonys smartphones. Med den nye Xperia Z3 holder Sony fast i kerne-dyderne og forbedrer der, hvor de allerede gør det godt.

Raffineret og robust

Grundlæggende ligner Xperia Z3 sine forgængere, men der er alligevel finpudset lidt på designet. Mobilen er både tyndere og lettere, og siderne er blevet mere afrundede. Det gør, at den har et flot harmonisk look og føles behagelig at holde på. Man føler virkelig, at der er tale om en smartphone i den eksklusive klasse.

Mobilen er IP68-certificeret. Det betyder, at den modstår støv og kan klare en ordentlig dukkert uden at tage skade. Med et vejr som det danske, hvor en uventet regnbyge ellers hurtigt kan tage livet af en mobil, er det en fordel.

Sejlivet batteri

Skærmstørrelsen er 5,2” og opløsningen full HD (1080 p). Skærmen er lysstærk og leverer et flot billede med en enestående dybde. Selv udenfor i sollys står den rigtig godt.

En Snapdragon 801 quad core-processor på 2,5 Ghz og 3 GB ram sikrer en ydelse, der er helt oppe blandt de bedste af konkurrenterne. Oplevelsen ved at navigere gennem menuer og skifte frem og tilbage mellem apps er helt flydende.

Batterilevetiden er samtidig optimeret. Vi fik uden problemer to dages levetid, selv ved flittig musikstreaming, internet-surf og foto – og det endda uden at anvende stamina-strømsparefunktionen, som forlænger batteritiden yderligere. Det er ret imponerende, og mere end vi har oplevet på andre smartphones.

Enestående kamera

Kameraet er måske Xperia Z-mobilernes stærkeste kort. På Z3’eren er kvaliteten blevet endnu bedre, om end de justeringer, der er sket, kan synes små. I praksis er det dog noget, der ses.

Ligesom tidligere modeller er kameraet baseret på en Exmor RS-sensor med 20,7 MP-opløsning. Objektivet er imidlertid opgraderet med en større vidvinkel på 25 mm, hvilket gør, at du får mere med i billedet.

Samtidig er det muligt at opnå ISO-værdier op til 12.800. Det betyder, at billederne bliver velbelyste selv under ringe lysforhold. Sålededes lykkedes det os at få fine billeder i situationer, hvor vi før har set rigtige kameraer kæmpe med at få et ordentligt skud i kassen. Det kræver dog, at man selv giver sig tid til at pille lidt ved indstillingerne, for Auto-funktionen finder ikke altid de optimale indstillinger.

Med muligheden for at skyde video i 4K er Sony samtidig så langt fremme, når det gælder filmoptagelse, at de færreste kan følge med. Men når vi almindelige brugere om et par år får købt det første 4K-tv, vil vi garanteret sætte pris på denne egenskab.

Gennemført opgradering

Det er diskrete opgraderinger, der er foretaget på Sonys nye mobil. Tilsammen gør forbedringerne i design, hastighed, batterilevetid og kamera dog, at man mærker et væsentligt løft i kvaliteten. Xperia Z3 er således ubetinget den bedste Sony-mobil til dato.

Sammen med Xperia Z3 sendes lillebroren Xperia Z3 Compact på gaden. Den har en mindre skærm på 4,6” og men mange af de samme egenskaber. Vi anmelder mobilen i Alt om DATA 15/2014, som er på gaden d. 9. oktober.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S