Stærke tablets med høj skærmkvalitet

Vi har samlet syv tablets fra forskellige producenter. De er udstyret med højtopløste skærme og kraftige processorer. Grundlaget er således i orden. Vi ser på, hvorledes den samlede pakke tager sig ud hos de syv deltagere, som er fordelt på tre operativsystemer.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Skærmen er det dragende element ved en tablet. Her betjenes enheden, og her præsenteres indholdet i al sin herlighed. I hvert fald hvis skærmene er lige så flotte og højtopløste som hos deltagerne i denne test.

Vi har valgt at se på tablets, som alle har den egenskab, at skærmopløsningen mindst er full HD. Her er altså tale om tablets, der burde få folk til at spærre øjnene op. I øvrigt har alle tablets i testen en ret kraftig processor, så også på dette punkt er der tale om spændende produkter.

Vi har som udgangspunkt ville teste tablets med Wi-Fi og med hovedvægt på privat brug. Det har dog vist sig, at flere af deltagerne ikke kunne udlåne os Wi-Fi-modeller, da de kun havde tablets med indbygget modem. Disse modeller har vi så også valgt at medtage.

Det er derfor, at tre af de syv deltagere har et indbygget 3G- eller 4G-modem. Det har kunnet lade sig gøre, fordi de prismæssigt befinder sig i det prissegment på mellem cirka 3500 kroner til 5000 kroner, som testens tablets skulle ligge indenfor. Der er ikke blevet målt på hastigheden på 3G/4G-nettet, men det er blevet taget med som en ekstra feature. I sidste ende har det også, sædvanen tro, bevirket, at der er blevet sparet et andet sted. Ofte i mængden af den totale lagringskapacitet.

Det kan være svært at se skoven for bare træer. Især i et felt, hvor det er stærke kræfter, der ligger bag, og hvor den ene skærm er flottere end den anden.

Testen er ikke så typisk for Alt om DATA, da vi har sammenlignet tablets med tre forskellige operativsystemer. På en måde faktisk fire, da der er forskel på Windows 8.1 og Windows RT 8.1. De andre to er selvfølgelig iOS og Android. Det har medført, at vores testresultater denne gang er mere subjektive.

Forstået på den måde, at vi praktisk talt ikke har kunnet bruge resultaterne fra vores benchmarkprogrammer til at underbygge vores mening om en enheds ydelse. Det skyldes, at vi ikke har haft adgang til benchmarkprogrammer, der kan afvikles på alle operativsystemer.

Testen er derfor foretaget på den gode gamle hands-on-metode, hvor hver enkelt tablet er blevet brugt til forskellige formål. Der er blevet surfet, lyttet til musik, set film og afprøvet diverse apps. Vi har noteret os, hvordan enheden har klaret sig i de forskellige situationer, og dannet os et samlet billede af enhedens formåen.

Batterilevetiden er målt ved at udføre lignende opgaver på de enkelte tablets med så ensartet en sammensætning som overhovedet muligt, hvorefter vi har noteret os, hvornår batteriet gav op.
Vi har vurderet skærmens kvaliteter, samlingskvaliteten, lydkvaliteten m.m. Forskellige konstruktionsmæssige kvaliteter kan også indgå i bedømmelsen.

Vi har også kigget på, hvad det enkelte operativsystem kan betyde for brugeroplevelsen. En ting, vi ikke har kunne gardere os helt imod, er, at der typisk findes flere udgaver af de enkelte tablets. Nogle med 3G/4G-modem og andre blot med Wi-Fi. Så testens bedømmelse af features er en vurdering af de specifikke modeller, selv om alternativer altså kan findes.

Du kan for så vidt sagtens være tilfreds med din tablet, som den leveres fra fabrikken. Det er ikke sikkert, at du savner noget af alt det tilbehør, som er i omløb til de forskellige tablets, uanset hvilken type tablet du har investeret i.

På den anden side kan det godt være, at du er lettere utilfreds med, at du måske har købt en tablet, hvortil der ikke følger noget videre avanceret eller brugbart tilbehør med. Der er dog nogle tablets, som leveres med forskellige typer af udstyr, der udvider funktionaliteten på den ene eller den anden måde.

Det kan også være udstyr, der gør brugen af ens tablet lettere, hvis ikke ligefrem det beskytter den.

Hvad der eventuelt følger med en tablet afhænger meget af, hvorledes den enkelte tablet er konciperet fra producentens side. Hvis producenten slår meget på muligheden for kreativ udfoldelse, er det sandsynligt, at der medfølger en stylus af en slags.

Hvis der lægges vægt på, at tabletten med fordel kan anvendes som et alternativ til en bærbar computer, medfølger der måske snarere en tastaturdock.

Skulle der ikke medfølge noget ekstra udstyr af nogen slags, kan man gøre op med sig selv, hvorledes man ønsker at bruge sin tablet. Skulle behovet opstå for at købe ekstraudstyr til ens tablet, har producenterne ofte udstyr til salg, som matcher den enkelte model.

Har man købt en tablet af den mere populære slags, kan man være sikker på, at der er tredjeparts-producenter, der kan levere alt lige fra tastaturdocke, covers, beskyttelsesfilm, port-replikatorer og andet godt til ens tablet.

Har du en Surface 2 med alle dens muligheder, ligger det lige for at investere i et baggrundsbelyst Touch Cover 2 som dette.

Keyboard dock/cover

Et af de mest populære stykker tilbehør til en tablet er coveret, der dækker skærmen og beskytter tabletten. Der findes også plastfolier til formålet, der både kan beskytte skærmen og måske også kan skærme mod fremmede blikke.

En anden mulighed er en tastaturdock, der ofte også fungerer som cover for tabletten, når den ikke er i brug. Ikke alle har jo som Asus Transformer Pad TF701T et medfølgende tastatur/cover. Der findes efterhånden et stort udvalg til diverse producenters tabletmodeller.

Her er det vigtigt, at man vælger et tastaturcover/tastaturdock, der passer til ens tablet. Man kan også få tastaturdocke, der, foruden at sørge for at beskytte tabletten, også fungerer som tastatur og udvider det ofte beskedne udvalg af tilslutningsmuligheder, en tablet normalt tilbyder.

Stylus med mere

Man kan også investere i film til tabletten, der beskytter mod smuds snarere end mod ridser. En taske eller et bæreetui kan også være en handy investering, hvis man vil bevare sin tablet i god stand i længere tid.
Som nævnt tidligere kan man også med fordel overveje at investere i en stylus. Det er lettere at bruge tabletten til kreative opgaver, hvis man anvender en stylus til skitsering eller til note-tagning.

Vi har i øvrigt fået nogle keyboard-covers ind på redaktionen, som vi vil kigge på i kommende numre af AOD.

Læs testene her:

Toshiba Excite Pro
Sony Xperia Z2
Samsung Galaxy TabPro 10.1
Lenovo ThinkPad Tablet 8
Asus Transformer Pad TF701T
Apple iPad mini med Retina-skærm
Microsoft Surface 2

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs testene her:

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Andre events | Charlottenlund

    Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

    Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S