Pas på – Omen er løs!

Den er lige så attraktiv, som den er hurtig. HP’s nyeste bud på en gaming-bærbar formår at kombinere et flot og attraktivt design med grafikmuskler i særklasse.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Markedet oversvømmes af gamingcomputere. Så hvorfor egentlig interessere sig for endnu en maskine, også selvom den er fra HP? Fordi denne nyhed – Omen – trods masser af grafikmuskler ikke er alt for stor og klodset og heller ikke er spækket med blinkende lamper, som nok kan henrykke en teenager, men ikke nødvendigvis en mere moden, erfaren gamer.

Der er rødt lys både i taster og i højttalerne, og touchpad’en er ekstra stor.

HP Omen er næsten skandinavisk i sit design og kun knap 2 centimeter tyk, og da vægten er fornuftig lav, 2,1 kilo, hvilket er absolut godkendt for en computer i denne klasse, er maskinen ret velegnet til andet end gaming. Overvej den, hvis du er glad for at spille, men ikke vil ofre pengene på en ekstra maskine til de dagligdags pc-gøremål.

Specifikationsmæssigt er der dog ingen tvivl om, at dette er en gamingspecialist. En Intel-processor fra øverste hylde og et Nvidia GeForce GTX860M-grafikkort er kernerne bag ydelsen. Det er en kombination, der kan give de fleste gamingfolk hjertebanken. For det sikrer ydelse på niveau med en stationær gamingcomputer af god kaliber.
Skærmen er en 15,6” berøringsfølsom type med full HD, perfekt til brug med Windows 8.1, som HP Omen er født med.

De gode specifikationer mærkes med det samme, når du går i gang med at spille. Maskinen kører helt glidende, også når grafikken er så udfordrende, at mange andre gamingcomputere må give op. I vores tekniske 3DMark-måling kan man se, at Omen kører langt mere end 60 billeder i sekundet det meste af tiden. Det er fint over gennemsnittet, hvilket den samlede 3DMark-score på 3750 også understreger. En score omkring de 3300-3400 regnes for acceptabel, når der er tale om en gamingbærbar. Så HP Omen har god margin her!

Glansfuldt skærmbillede

Lige så vigtigt står billedet meget flot, detaljeret og med en glans i spejlinger, som gør det lækkert at kigge på. Samme billedkvalitet har du stor fornøjelse af til andre multimedieformål – når der for eksempel skal ses film. Men ved kritisk billedbehandling er skærmen for glansbilledagtig. Det er ikke fotografens foretrukne løsning. Men til især spil gør det ikke spor, at der er lidt ”drøn på”.

Funktionsknapperne sidder lidt usædvanligt i venstre side ved tastaturet.

Lyden er også god, og placeringen af højttalerne helt ude i siden giver et bredt og tydeligt stereobillede. Heldigvis kan der skrues godt op for lyden. Det har du brug for, da blæseren er meget kraftig og hørbar, så snart maskinen presses i krævende spil. Vi er med på, at en kraftig bærbar pc i et tyndt kabinet kræver en god blæser, for at elektronikken kan blive tilstrækkelig kølet, men støjen er altså i overkanten.

Bortset fra blæserlarmen er der ikke meget at være ked af her. Pc’en er ekstremt lækkert bygget og fungerer godt til stort set alle opgaver. Måske skal du lige vænne dig til, at alle tilslutninger sidder på bagsiden af kabinettet og funktionsknapperne i venstre side af tastaturet.

Prisen er i den pebrede ende (cirka 14.000 kroner), men i forhold til hvad der ellers findes på markedet i denne klasse, er det en fornuftig pris for denne pc.

Et godt alternativ til HP Omen er Alienware 17. Den billigste konfiguration koster cirka 12.000 kroner, og ydelsen kommer tæt på Omens i samme prisleje. Til gengæld må du leve med en fysisk større og ikke mindst tungere computer med et noget mere potent design.

 

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Informationssikkerhedsofficer til Akkreditering & Compliance

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Specialister til Netværksoperations til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Nordjylland

    Forsvaret

    AI engineer til Forsvarets AI Center

    Københavnsområdet

    Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    25. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub