På disse dage er vi mest på mobilen

Telia har analyseret forbruget af mobildata fra de seneste tre år.
Opgørelsen viser, hvordan datatrafikken generelt er steget markant og
faktisk er femdoblet i løbet af perioden. Analysen viser også, at det
hvert år er selv samme dag, hvor vi er mindst aktive på mobilnettet.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Med femdoblingen af datatrafikken peger den overordnede tendens for datatrafikken således kun én vej: opad! Men hvad skyldes denne markante stigning i datatrafikken på vores mobilnetværk – og hvor længe vil det fortsætte? Vi har spurgt Preben Mejer, direktør for videnscentret Innovation Lab:

”En stor del af danskernes internetforbrug er de senere år rykket over på mobilen i kraft af stadigt flere datadrevne services, som hjælper os i hverdagen, fordi vi har adgangen lige ved hånden. I kombination med de høje 4G-hastigheder på mobilnetværket, som blev introduceret her i landet af Telia i 2012, får det datatrafikken til at stige. Desuden er priserne på mobildata faldet, og mange danskere har i dag abonnementer med store mængder data inkluderet, som skal ses i relation til den stærke, mobile livsstilstrend, som har vænnet os til, at vi kan (og vil) være online altid”, siger Preben Mejer.

Selvom udviklingen i mobilt netsurf kun går én vej, så viser oversigterne fra 2012 og 2014 alligevel nogle interessante udsving:

”Førhen var det tydeligt at se, hvordan dataforbruget faldt i løbet af sommerferien og først rettede sig op igen for alvor i september, hvor også de videregående uddannelser kom op i gear. I dag bruger vi generelt mere data i ferien og i fritiden, hvor vi streamer musik og film, deler billeder og videoklip og tjekker nyheder, og det gør udsvingene mindre tydelige”, siger privatkundedirektør i Telia, Christoph Nørgaard.

Kan man i opgørelsen se, hvilken dag der er årets mest ”datadøde”, og hvornår mobilnetværket gløder mest intenst?

”Der er altid mindst trafik i begyndelsen af året, fordi forbruget samlet set jo hele tiden stiger, og netop derfor er 1. januar generelt en meget stille datadag – nok også, fordi vi er mange, som ligger brak på sofaen. Det er dog påfaldende, at lige præcis den dag, hvor forbruget har været absolut lavest i både 2012, 2013 og 2014, hvert år er den tredje onsdag i januar. Årsagen til dette er lidt af et mysterium for os – men det viser tallene altså”, siger Christoph Nørgaard fra Telia.

Hvad så i den anden ende af skalaen?

”Ja, her skal vi meget naturligt hen til slutningen af året, og her var det absolutte peak i både 2013 og 2014 den anden søndag i advent (hhv. den 7. og 8. december, red.). Hvorvidt det skyldes, at vi alle har uploadet billeder af tændte adventskranse og hjemmehygge, eller vi måske har streamet en god film eller tv-serie, skal jeg lade være usagt, men det er et interessant mønster, der tegner sig”, slutter Christoph Nørgaard.

Annonce

Annonceindlæg fra Computerworld

Cyber Security Festival 2026:

Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

Henrik Fugmann

T-Systems

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S