Godt tv til filmoplevelser

Med 50” tager Panasonic guldet for største skærm i denne test, og det passer fint, da tv’et er testens bedste til at se film på.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Film skal opleves på en god, stor skærm. Det krav lever Panasonic-tv’et op til. Med en størrelse på 50" er skærmen den næststørste i denne test. Selvom skærmen blot er 1-2” større end de to mindste i testen, så er forskellen faktisk synlig.

Men Panasonic er også velegnet til film på grund af billedindstillingerne.
Alle moderne tv’er er udstyret med præindstillinger som ”Sport”, ”Spil”, ”Dynamisk” osv. Også Panasonic har en billedindstilling, som er tilpasset film, og den er eminent.

Tv’et får med et klik gode, afdæmpede farver, hvor de sorte områder bliver meget sorte. Det betyder, at alle andre farver træder mere tydeligt frem. Du får her det "filmiske" look så at sige.

Resultatet er bedre end hos de øvrige deltagere i testen, og det er en fornøjelse at nyde en god film uanset, om det er en ældre film, som ikke er i HD-opløsning, eller om det er et 4K-signal fra en streamingtjeneste.

Årsagen er ikke kun indstillingsteknik, men også at Panasonic-tv’et er udstyret med et godt LED-panel. Afspil en film fra en Blu-ray-afspiller i god kvalitet, og Panasonic-tv’et kvitterer med dybe farver og lækre nuancer samt et billede, der farvemæssigt er bedre end 4K fra en streamingkilde.

TX-50CX670E har dog ikke de unikke allround-egenskaber, som du især finder i Philips-tv’et, og derfor bliver Panasonics testdeltager "kun" nummer to i testen. Philips leverer bedre detaljering, farver og farvedybde, når vi kigger på tv-visning generelt og ikke kun film. Panasonics gengivelse af sport for eksempel har ikke helt den glans og ro, som Philips og til dels LG udviser.

Panasonic TX-50CX670E har såkaldt Studio Master Colour og tydeligvis lånt teknologi fra de fremragende, billedforbedrende kredsløb, vi kender fra Panasonics dyrere tv-modeller – ikke mindst de ældre plasmamodeller, som nu desværre er gået ud af produktion.

Nemt at betjene

Tv'et er næsten lige så eksemplarisk let at sætte op som Philips. Du bliver guidet trin for trin og starter faktisk med den trådløse forbindelse og ikke tv-indstillingerne, som man ellers er vant til. Det fortæller, hvor meget tv-producenterne har fokus på smart-tv-delen. Men Panasonics fjernbetjening har da også en stor Netflix-knap!

Smart-tv-delen er meget enkel at bruge, da funktionerne hele tiden gør sig tilgængelige.

Når du åbner og får tv-billede på, kommer der små pile i siderne med apps, du kan få adgang til med ét tryk på fjernbetjeningen. Det kan være en vejrudsigt, og muligheden forsvinder igen hurtigt, men kan hele tiden kaldes frem.

Det foregår samtidig ret kvikt. Panasonic er tydeligvis nået langt i integrationen af smart-tv-funktioner, et punkt, hvor den japanske producent ellers har haltet lidt efter konkurrenterne.

Lydmæssigt er tv'et en ret tynd kop te. Tale står klart, men uden tyngde i bunden, og i det hele taget skriger det efter et bedre, eksternt lydsystem. Ikke mindst, da det er så fremragende til at se film på.

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Københavnsområdet

    Forsvaret

    AI engineer til Forsvarets AI Center

    Københavnsområdet

    Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    25. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network