Mobil business-bærbar med begrænsninger

EliteBook Folio 1020 G2 giver dig business-features i ultrakompakt design. Men mobiliteten har sin pris.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Der findes et væld af kompakte bærbare på markedet, som er nemme at have med, når man vil surfe lidt på nettet eller nyde underholdning på farten. Få lever dog op til de hårde krav, der stilles til en seriøs business-computer.

Med EliteBook Folio 1020 G2 har HP imidlertid forsøgt at forene business-features med et ultramobilt computerdesign.

Bundsolid bærbar
At computeren kan klare nogle knubs, er væsentligt, hvis du arbejder med den på farten. Vigtigt arbejde kan gå tabt, hvis den går ned undervejs.

HP EliteBook Folio 1020 har været igennem omfattende militærtest for at sikre, at den overholder de strenge MIL-STD-krav. Det betyder, at den tåler stød, rystelser, fugtighed, tryk og ekstreme temperaturer.

Om det så rent faktisk holder stik, testede vi ikke, men at den er solidt designet, er der ingen tvivl om. Da den er skabt i aluminium og magnesium, er den samtidig utrolig let.  

Styr på sikkerheden
Sikkerhed er også af stor betydning i en business-computer. Her har HP heller ikke sparet.

Maskinen er udstyret med fingeraftrykslæser, så du kan logge hurtigt og sikkert ind, og den har selvkrypterende harddisk, så ingen kan få fat i dine filer. Derudover er den forsynet med BIOS-beskyttelse og flere andre sikkerhedsforanstaltninger.

Mærker trykket  
På trods af den beskedne størrelse har HP forsøgt at gøre EliteBook Folio 1020 G2 til et effektivt arbejdsværktøj.

Den er udstyret med spildsikkert og bagbelyst tastatur i fuld størrelse, som er ganske behageligt at skrive på, omend tasterme er klemt lige lovlig tæt sammen.

Mest bemærkelsesværdigt er touchpad’en - eller ForcePad’en, som HP har valgt at kalde den. Den, der har stiftet bekendtskab med en nyere MacBook, har sikkert allerede gættet, hvad der her er tale om - en touchpad, som kan registrere, hvor hårdt du trykker. Selvom det kræver noget tilvænning, så gør det visse handlinger nemmere og kan i længden lette navigationen.  

Lyden leveres af et par udmærkede højttalere foran skærmen og der er noise cancelling mikrofon, som sammen med det indbyggede HD-webkamera og medfølgende konferencekalds-software giver gode vilkår for videosamtaler.

Mangler muskler
Der mangler ikke pixel på den lille 12,5” touchskærm, som har QHD-opløsning. Udover at være skarp, leverer den også et flot og farvestærkt billede med fine betragtningsvinkler.

Der er 8 GB ram og 256 GB ssd-lager til rådighed. Processorkraften leveres af en Intel Core M5Y51-processor på 1.1 GHz (max turbo frekvens på 2.6 GHz), og den er maskinens svage punkt. For det er altså lige i underkanten, hvis man vil foretage sig andet end at skrive, gå på nettet og til nød arbejde med lettere billedbehandling.

Er behovene ikke større, er det selvfølgelig fint, men ret ærgerligt, hvis du havde tænkt dig at bruge maskinen til større powerpoint-præsentationer, videoredigering eller lignende.
Alle de smarte features, den er udstyret med, er ikke meget bevendt, hvis kræfterne ikke rækker til det, du vil arbejde med. Til gengæld er maskinen næsten lydløs og har batteri til en hel dag.
 
Fuld af forbindelser
Forbindelser er ikke en mangelvare. Der er sådan cirka alt, man kan forlange, endda NFC samt kablet internet og analog skærmforbindelse (via en adapter).

Det eneste, man kunne brokke sig over, er, at kortindgangen er microSD, hvilket begrænser mulighederne for at overføre fotos fra et kamera.  

Ikke for alle
EliteBook Folio 1020 G2 er rig på gode business-funktioner. I forhold til dens størrelse er det overvældende, hvor mange features man har formået at klemme ind i den.
Prisen er dog høj, og manglen på kræfter gør, at den kun vil appellere til dem med moderate behov.

Annonce

KMD A/S

Partner Manager

Københavnsområdet

BEC Financial Technologies

Sr. Business Analyst for Accounting Data & Monitoring

Uspecificeret arbejdssted

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

Wanig Le Pennec

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job