Af Redaktionen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Problemet med de fleste andre smart-ure er, at de faktisk ikke fungerer særligt godt som ure.
For overhovedet at se hvad klokken er, må du tænde skærmen eller flippe håndleddet på den rigtige måde. Skærmene slukker nemlig automatisk for at spare strøm til alle de smarte funktioner. På trods af dette holder urene sjældent batteri mere end et par dage, og når det er brugt op, er det ikke engang muligt at se, hvad klokken er. På Pebble Time går skærmen aldrig helt ud. Når du ikke bruger den til andre formål, går den på lavt blus, så du til enhver tid kan se klokken.
Batterilevetiden er helt op til 7 dage, men selv når den er brugt op, får du en dags tid at løbe på, hvor uret stadig viser klokken. Som ur er Pebble Time således de fleste smartwatches overlegne - ikke mindst fordi du kan bære det som almindeligt ur, uden at dit håndled lyser op med en skringende kulørt skærm, når du bare skal tjekke tiden. Uret er også bygget godt og solidt og holder til en tur under vand.
Til gengæld er teknikken i den primitive afdeling. Skærmopløsningen er lav, og uret er bygget op om et simpelt men ganske imødekommende system, der leverer alle de grundlæggende smartwatch-funktioner - beskeder, notifikationer, kalender, musikstyring m.m. De fleste oplysninger leveres af din smartphone, som forbindes via Bluetooth. Uret taler både sammen med iPhone og Android-mobiler, og via den tilhørende mobil-app kan du hente apps til uret, der udvider funktionaliteten. Udvalget er rimelig stort, men kvaliteten varierer en del.
Det er typisk de mest simple apps, der fungerer bedst, da skærmkvaliteten og urets beskedne processorkræft sætter begænsninger. Styringen foregår via knapper på siden, ikke med touch, som på mange andre smart-ure. Men selvom man må leve med lavtekniske features som disse, er Pebble Time faktisk er af de mest fornuftige bud på et smart-ur, vi endnu er stødt på.
