Betal din parkering i bilen

En ny mobilaktiveret løsning gør det muligt at betale for parkering uden man behøver at forlade bilen.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I disse dage introduceres fremtidens intelligente billøsninger på Mobile World-kongressen i Spanien. På konference præsenterer bilproducenten SEAT de nyeste bud på mobilaktiverede løsninger, som skal bidrage til at skabe sikre forbindelser og en sømløs brugeroplevelse i fremtidens bil. Løsningerne er sket i et strategisk samarbejde mellem SEAT, Sap Vehicles Network og EasyPark. De mobilaktiverede løsninger inkluderer autorisering af en digital nøgle samt betaling for parkering – uden man som billist behøver forlade bilen.

Teknologien, som EasyPark har bidraget med, gør det muligt at finde frem til parkeringspladser fra bilens integrerede Car App User Interface. Selve parkeringstiden starter automatisk når man parkerer – og slutter i samme øjeblik, bilen forlader p-pladsen. Bilisten betaler således kun for den reelle parkeringstid, og skal hverken have mønter, kreditkort, p-kort eller betalings-app’en op af lommen.

I november annoncerede EasyPark et strategisk samarbejde med SAP Vehicles Network, som gav EasyPark adgang til nye salgskanaler som fx bilindustrien og tredjeparts app-udbydere. Det er dette samarbejde, som nu udmønter sig i den integrerede parkeringsløsning i SEAT.

”Med millioner af kunder er mobilparkering blevet en uundværlig service, hvor man bekvemt kan betale for parkering via sin mobiltelefon. Samarbejdet med SAP Vehicles Network giver EasyPark adgang til nye salgskanaler som fx bilindustrien og tredjeparts app-udbydere, som nu nemt kan integrere mobilparkering som en del af den mobile oplevelse,” siger Lasse Barsholm, direktør hos EasyPark.

EasyPark er med sin tilstedeværelse i otte lande og over 400 byer førende inden for mobilparkering i Europa. I Danmark dækker EasyPark 98 procent af alle udendørs betalingspladser, og allerede i dag er EasyParks mobile betalingsløsning integreret i en række partnerskabsløsninger, herunder Volvo Sensus Connect, samt i delebilstjenesten og DriveNow.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Barco

    De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

    I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S