Lynhurtig Huawei-mobil med Leica-kamera

Huaweis nyeste topmobil hedder P9. Den er forsynet med avanceret dual-kamera fra Leica samt en lynhurtig processor og et kæmpe batteri, men prisen er forholdsvis lav .

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I dag høstes den første frugt af samarbejdet mellem Huawei og kamerabrandet Leica. Smartphonen Huawei P9 med Leica dual-kamera netop er blevet præsenteret i London, hvor Alt om DATA også var tilstede.  

”Med P9 præsenterer vi en telefon, som for alvor sætter nye standarder for, hvad man kan forvente af kameraet i en smartphone,” siger Thor Gøtz, direktør for Huawei Consumer BG og fortsætter: ”Folk verden over tager millioner af billeder med deres smartphones hver dag, og vi er begejstrede for at kunne give P9-brugerne det bedste værktøj til dato inden for smartphonefotografering.” 

De to kameraer, der udgør dual-kameraet, er henholdsvis et RGB-kamera, der er udviklet til at opfange farver, og et monokromkamera, der er designet til at opfange stor detaljerigdom i sort/hvid. Til sammen skaber de to kameraer billeder, der er rige på farver, dybde og detaljer. Især i omgivelser med svagt lys kommer dual-kameraet til sin ret, da de to linser opfanger mere lys. 

Fuld af power

Med Huaweis egen Kirin 955 2.5GHz 64-bit ARM-baserede CPU, skal P9 være i stand til at levere den hurtigste ydelse i en smartphones til dato. Et stort 3.000mAh batteri skal desuden sikre lang batterilevetid.  

Huaweis ekspertise i telekommunikation har spillet en afgørende rolle i udviklingen af P9s ”virtual tripple antenna-teknologi”, som er designet til at give markedets bedste forbindelse til både mobilnetværk og Wi-Fi, hvilket giver brugeren fuldt udbytte af det mobile internet, upåagtet hvor i verden man befinder sig. 

Multifunktionel fingeraftrykslæser

P9 har en fingeraftrykslæser diskret placeret på bagsiden, hvor den nemt tilgås med pegefingeren, så man hurtigt og sikkert kan få adgang til telefonen. Den forbedrede fingeraftrykssensor nedsætter risikoen for uautoriseret brug af telefonen, samtidig med at man hurtigt og sikkert har liv i telefonen fra standby-tilstand.  

Fingeraftrykssensoren er dog langt mere end et sikkerhedselement. Sensoren kan også bruges til at tage billeder og bladre i albums, kun ved brug af pegefingeren, ligesom det også er muligt at tage telefonen ved at berøre sensoren. 

”Innovation og brugeroplevelse har været helt centrale elementer i udviklingen af P9, som er det levende bevis på, hvor Huawei er på vej hen som teknologiproducent. Det exceptionelle kamera, den lynhurtige processor og det smukke design indskriver P9 i den absolutte top inden for smartphonekategorien,” siger Thor Gøtz. 

Som det er kendetegnet for Huaweis P-serie af flagskibstelefoner er P9 skabt i et minimalistisk og stilrent design. Smartphonen, der kommer med en 5,2 tommer skærm med et 1080P display, er bygget i 2.5D glas og diamantskåret aluminium, der giver perfekt balancerede rundinger og et æstetisk design.  

I London præsenterede Huawei også P9 Plus, der har en skærm på 5,5 tommer med press touchteknologi og et 3,400MAh batteri. P9 Plus tilbyder ”Dual-IC Rapid Charge”, som giver hele seks timers tale efter kun 10 minutters opladning.  

To størrelser

Samtlige danske operatører vil sælge P9 Huawei P9 lanceres i danske butikker d. 2. maj til en vejledende udsalgspris på 3.999 kr. Telefonen kan købes via samtlige danske operatører og deres underselskaber. Derudover kan den købes hos Dansk Supermarkeds forhandlere af elektronik og hos Elgiganten. 
P9 Plus forventes lanceret i juli måned til en vejledende udsalgspris på 5.499 kr.  

Annonce

Annonceindlæg fra Salesforce

Det vigtigste AI-spørgsmål handler ikke om valg af model

Det er mindst lige så afgørende at optimere overblik, kontekst og datakontrol som at beslutte, hvilken AI-model man skal satse på.

Navnenyt fra it-Danmark

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S