Test: Designerlyd til alle rum

Dansk design, mange farver og varianter har sikret Clint en moderne klassikerstatus.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er noget tid siden, vi første gang stiftede bekendtskab med Asgaard-serien fra danske Clint Digital. Den runde højttaler har en formgivning, der betyder, at den kan placeres i mange forskellige rum og fungere godt alle steder. Designet med perforeret aluminium og funktionsknapper i toppen er nærmest tidsløst og kan fungere ligeså godt i køkkenet som i stuen. Læg dertil, at højttaleren fås i en række forskellige farver.

Uanset model er der indbygget batteri, så du kan tage Freya med overalt. Desuden kan du parre to Freya’er som stereosæt, hvis du skulle have behov for det. Det er altså fleksibilitet, der både vil og kan bruges til noget!

Yderligere kan højttaleren fås både med Bluetooth, Wi-Fi og multirumsfunktionalitet. Wi-Fi-varianten understøtter også AirPlay og uanset, hvilken model du vælger, kan du styre det hele med Android- eller iOS-appen.

Vi tester her Bluetooth-varianten, der som de øvrige varianter har en lille række af lysdioder på fronten. De indikerer funktioner og refererer til illustrationer på appen, når du skal sætte den op første gang.

Lydmæssigt er højttaleren åben og klar i mellemtonen – som få af de øvrige højttalere i testen. Bassen er ikke dyb eller slagkraftig, men fint til stede. Sæt højttaleren op mod en bagvæg, og bassen bliver kraftigere grundet den bagudvendte basrefleksport. Diskanten er velopløst og ikke generende. Lydbilledet er i det hele taget stort og detaljerigt.

Højttaleren egner sig især til akustisk musik og til situationer, hvor der ikke er behov for at spille højt. Lyden når også godt rundt i rummet, og selvom højttaleren ikke spiller 360 grader, så er det dog tæt på. Freya er lydmæssigt anderledes end testvinderen fra Logitech, og det er lidt en smagssag, hvad man synes er bedst.

Vi er imponeret over, at Clint kan begå en så vellykket højttaler til overkommelig pris. Alt fra design over funktion til lyd er fremragende til prisen. Hertil kommer den enorme alsidighed, hvor du kan kombinere med de standarder, du ønsker. Det er ikke vanskeligt at udråbe Freya til testens bedste køb.

Knapper:
Med knapper på toppen styres volumen, valg af musiknumre og andre funktioner.

Fleksibel:
Den fleksible, danske højttaler fås i versioner, som har Wi-Fi, AirPlay eller Bluetooth.

Indikatorer:
Dioder indikerer forskellige funktioner, så du let kan følge med i for eksempel opsætningen.

 

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-supporter til lokal IT Korsør

    Region Sjælland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    DevOps Engineer (AI) til Forsvarets nye IT-platform

    Midtjylland

    KMD A/S

    Lead Business Consultant

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems