Libratone lancerer noise cancelling høretelefoner

Libratone Q Adapt er nemme at have med på farten og har justérbar, aktiv støjreduktion.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Libratone er kendt for deres trådløse højttalere. Nu træder producenten også ind på markedet på høretelefoner, Med Q Adapt har de skabt deres første sæt høretelefoner.

Serien består af to modeller. In-Ear høretelefoner med Lightning stik og trådløse On-Ear høretelefoner. Begge er skabt i et moderne, nordisk design og fås i en række karakteristiske farver.

Justerbar støjreduktion

Med den nye CityMix-teknologi, der er integreret i Libratones Q Adapt høretelefonerne, er det muligt at justere den aktive støjreduktion. Med CityMix kan du for eksempel sætte støjreduktionen til level 5, når du skal lukke alt støj ude i det åbne kontormiljø. Omvendt vælge level 1 eller 2, når du går rundt i byen og gerne vil kunne høre lidt af lyden fra omgivelserne.

Libratones CEO, Jan McNair, beskriver den nye teknologi som den ultimative, personlige lydoplevelse, uanset hvor du er:

“Det hjælper ikke altid bare at skrue op for lyden, når der er en masse larm omkring dig,” forklarer Jan McNair. “Nogle gange kan du ikke høre lyden ordenligt, selv om du har skruet helt op for lyden. Og selv hvis du kan, er det ikke godt for dine ører. Omvendt kan fuld støjreduktion være direkte farligt. Når du bevæger dig rundt i byen, er det vigtigt at kunne høre, hvad der foregår omkring dig. Så du kan reagere hurtigt og undgå ulykker. Med CityMix-teknologien er det nu for første gang muligt at få god lyd og aktiv støjreduktion, uanset hvor du befinder dig.

Q Adapt On-Ear

De nye on-ears har integreret mikrofon og ergonomisk design. Touch-panelet, hvor du styrer CityMix, playback og opkald, er ligeså brugervenligt, som Libratones højttalere. Med Hush-funktionen kan du med en enkelt håndbevægelse dæmpe lyden og fjerne den aktive støjreduktion, så kan høre omgivelserne uden at tage høretelefonerne af.

Indbyggede sensorer registrerer også, når du tager høretelefonerne af. Når høretelefonerne bliver taget af, pauses musikken, og den aktive støjreduktion slukkes for at spare på strømmen. Høretelefonerne er desuden udstyret med Bluetooth + 1, så to brugere med Q Adapt kan dele musik fra samme enhed.

Den vejledende pris for Q Adapt On-Ear er 1.899 kroner.

Q Adapt In-Ear

Libratones nye Q Adapt In-Ear høretelefoner er blandt nogle af de første i verden med Lightning stik, specielt udviklet til alle iPhone og iPad-modeller med Lightning indgang. Ved at anvende Lightning-indgangen bliver det muligt at sende en klar, digital lyd og samtidig undgå at have en batteriboks hængende på ledningen, som typiske In-Ear høretelefoner med støjreduktion har.

Ledningen er lavet af et særligt Libratone-tekstil og har mikrofon til at tage opkald og anvende Siri.

Den vejledende pris for Q Adapt In-Ear er 1.399 kroner.

 

 

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Midtjylland

    Forsvaret

    AI engineer til Forsvarets AI Center

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Senior Business Consultant

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger en IT-supporterelev til Lokal IT på Flyvestation Aalborg

    Nordjylland

    Annonceindlæg fra Salesforce

    Det vigtigste AI-spørgsmål handler ikke om valg af model

    Det er mindst lige så afgørende at optimere overblik, kontekst og datakontrol som at beslutte, hvilken AI-model man skal satse på.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S