Test: Meget kvik til alle opgaver

Designet trænger til fornyelse, men Apple iPad Pro 9,7 er en ret heftig tablet.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det var iPad, der satte skub i den moderne tablet, og den nyeste variant med 9,7”-skærm ligner på mange måder pionermodellen fra 2010. Den er blevet tyndere, og al elektronik er blevet opdateret, men designet trænger altså til lidt fornyelse.

Det ændrer ikke ved, at denne iPad stadig er en ret lækker sag, og i Pro-varianten opleves endog meget kvik uanset, hvilken app du ”udsætter” den for. Den nye A9X-processor, som også findes i Apples 12”-model er en hurtigløber, og det kombineret med den høje skærmopløsning og generelt en skærm af meget høj kaliber gør tabletten perfekt til underholdning og spil.

Du vil opleve, at iPad Pro håndterer alle apps meget hurtigt, hvis du er vant til en af de billigere tablets på markedet. Alt åbner stærkt, og film og spil afvikles prompte. Desuden har skærmen en dybde i farverne samt en detaljering, som er ret vanedannende. Se en film på en streamingtjeneste, og du vil nyde det flotte billede og den fine lydside fra stereohøjttalerne, der er placeret i hver ende af chassiset.

Vi undrer os dog stadig over, at vægten skal være højere end hos konkurrenter i samme priskategori, for eksempel testens Samsung, som endda er lidt tyndere. Men minuspunkterne ændrer ikke ved, at ønsker du en tablet med en skærm i 10”-nabolaget og er du til iOS-styresystemet, vil du ikke blive skuffet over ydelse (selvom du måske godt kunne tænke dig en frisk
designoverraskelse). Specifikationerne taget i betragtning er iPad Pro’en dog ret dyr.

Apple ipad pro 9,7 high-end-tabletten1 Der findes meget tilbehør til iPad, og til Pro-udgaven fås både gode tastaturer fra tredjepartsleverandører og en pen, som er Apples egen.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub