Kendt hifi-mærke bliver nu væsentligt billigere

Den fremadstormende lydbutik Hififreaks har snuppet Cambridge Audio fra HifiKlubben. For kunderne betyder det et prisfald på op til 50 procent, mens Hififreaks kan se frem til en en meromsætning på 25 millioner kroner og en udvidelse med 10-15 ekstra ansatte.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

En appelsin af de helt store er faldet i HiFifreaks’ turban. Den unge hi-fi-webshop på Amager, som sælger direkte til forbrugerne uden fordyrende mellemled, har landet en aftale med engelske Cambridge Audio og skal nu sælge det kendte topmærke til audiofile feinschmeckere i Danmark, Norge og Sverige. Aftalen er et tigerspring for HiFifreaks, der overtager distributionen efter Hifiklubben. I forbindelse med overtagelsen sænkes priserne med mellem 10 og 50 procent."

Det vil formentlig øge vores omsætning med 25 millioner kroner og føre til 10-15 nyansættelser", fortæller Daniel Juel Nielsen, der er en af stifterne af HiFifreaks.

"Vi skal sælge hele deres produktkatalog, det vil blandt andet sige 35 hi-fi-produkter, syv sound bars og 30 højttalere, i Danmark, Norge og Sverige, tilføjer han. Der vil være produkter fra 1000 til 50.000 kroner."

Kan præsentere Edge-serien

Aftalen falder i hak på et yderst gunstigt tidspunkt, da det giver HiFifreaks mulighed for at præsentere Cambridge Audios ny topprodukt, jubilæumsserien Edge. Ni ingeniører har i anledning af Cambridge Audios 50 års jubilæum fået helt frie hænder i tre år til at skabe en ny forstærkerserie for blandt andet at hylde firmastifteren, professor Gordon Edge. Omkostninger, tidsforbrug og valg af komponenter skulle ikke diskuteres. Men de komponenter, der skulle vælges, skulle kun vælges ud fra, om de var med til at skabe den rene, ægte lyd, som var målet. Og nu kan topmodellen, en kombineret netværksforforstærker og effektforstærker til 50.000 kroner, erhverves på HiFifreaks.dk. Det samme kan resten af serien.

30 dages fortrydelsesret

Det ny samarbejde med Cambridge Audio ændrer ikke på HiFifreaks’ forretningsmodel, hvor fysiske butikker er erstattet af en webshop. Men kunderne risikerer ikke at købe katten i sækken. Der er en unik fortrydelsesret. Man kan lytte til sit ny anlæg i 30 dage og sende det tilbage, hvis man ikke er tilfreds. Blandt de mærker, HiFifreaks sælger er Audiolab, Boston Acoustics, Densen Audio, Kimber Kable, Marantz, Mission, Sumiko, STAX, Triangle, QED, Welltempered og Wharfedale.

Holdet bag Hififreaks. Holdet bag Hififreaks.
Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

    Wanig Le Pennec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S