Test: Acer Swift 5 SF5-14-52T-580N: Testens letteste computer

Kampvægten er sølle 970 gram, men alligevel får du god ydelse og 14”-skærm.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Acer Swift er et fremragende eksempel på, at du ikke behøver gå ned på features og kræfter, blot fordi du vælger en ultralet bærbar. Swift 5 vejer sølle 970 gram og har alligevel en 14”-skærm. Formfaktoren er som en 13”-maskine, men du får alle de tilslutninger, du har behov for – herunder også HDMI-udgang og USB-ditto i fuld størrelse. Det eneste, vi mangler, er et Ethernet-stik. Her får du brug for en adapter på den trods alt ret tynde sag.

Det positive ved Swift 5 er, at den ikke virker som en computer, hvor man har været nødt til at gå på kompromis for at opnå lav vægt og kompakt design. Når du arbejder på den, opleves den gedigen og som en ganske normal bærbar computer. Der er få hundrede gram op til konkurrenterne i denne test, men det er altså ikke noget, der er mærkbart, når du flytter rundt på maskinen.

Den føles fjerlet. Vægten er også godt fordelt. Der er god balance i maskinen. Så den vælter ikke bagover, blot fordi den er let. Der er tyngde nok i bunden ved tastaturet, og det gør en stor forskel i praksis.

Skærmen står tydeligt og klart, men ikke med den dybde og glød, som du finder hos den dyre Dell eller den billigere Lenovo. Skærmbilledet står dog skarpt og fint detaljeret. Det gælder også, hvis du ser film. Der er endda blevet plads til Dolby-lyd i den lille maskine. De indbyggede højttalere er godt nok ikke så meget bevendt, men lydchippen fungerer fint med et sæt eksterne højttalere.

Under chassiset finder du teknologi, der minder meget om de øvrige i testen, og vores kontrolmålinger og afprøvningen generelt viser da også, at Acer er en fremragende maskine til hverdagsopgaver – herunder også underholdning og multimedie, for eksempel filmoplevelser i toget eller flyet. Vi noterer også, at antenneforbindelsen til det trådløse netværk er god og hurtig.

Acer Swift 5 er på mange måder en meget anbefalelsesværdig maskine – især hvis vægt betyder meget. Den er lige dyr nok til at tage en pris i denne test, men det er klart en maskine, vi mener du bør tjekke ud inden dit endelige valg.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CIO 2027

    Andre events | København

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    3. juni 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S