Test: HPs Spectre X360 14: Bærbar helt til kanten

Designet er kantet helt ned til de facetslebne sider. HPs Spectre X360 14 er en topmoderne to i en-compu­ter, der vil skubbe grænsen for genren, og det er lykkedes ret godt.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det noget kantede design – med sider i facetslebet stil – er en smagssag, men finishen er lækkert udført, og den smalle trekant, der dannes i bunden af skærmkanterne, når du åbner, leder nærmest tankerne hen på Star Wars.

Der er dog intet stjernekrigstema i HP’s nye to i en-computer HP Spectre x360. Skærmen går næsten ud til kanten og er fastgjort med to meget kraftige hængsler, der sikrer stabilitet, når skærmen vendes helt rundt og bruges som tablet. Det ser rasende godt ud!

Tastaturet i fuld størrelse har taster, der går næsten ud til kanten, og de har en metallisk overflade, som matcher resten af computeren. Modsat denne er tasterne dog lavet af plast, men de ser ikke billige ud, slet ikke. De er tilmed fine at skrive på, og det er let at ramme rigtigt, men de giver ikke helt den lækre fornemmelse i fingerspidserne, som vi kender fra især Lenovos bærbare computere.

En voksen maskine

Den 13,5” store skærm er trykfølsom. Processoren er en Intel Core i7 fra nyeste generation, og den får hjælp fra Intels nyere og ret kraftfulde Iris Xe-grafikkort. Resultatet er en ”voksen” maskine til mange opgaver – ikke til seriøs gaming – men computeren er ret skarp til for eksempel billedbehandling, så længe vi ikke taler om professionelt niveau. Der medfølger en pen, så du kan få afløb for dine kreative evner.

HP Spectre x360 retter sig mod de brugere, hvor en stilfuld maskine betyder noget – til dem, der vil have en Windows-bærbar, som kan matche de flotte MacBook Air-maskiner. I forhold til MacBook får du her også en trykfølsom skærm, som kan vippes helt rundt og i den grad bruges, når der skal ses film eller serier på farten. Men prisen omkring de 13.000 kroner er også deroppe, hvor mange konkurrenter kan byde på tilsvarende specifikationer.

Vi noterer med glæde 16 GB hukommelse og en 1 TB stor ssd-disk. Det er en bestykning, som gør maskinen langtidsholdbar.

Det er kun ved specielle behov, du får brug for mere hukommelse, og vi havde da heller ingen problemer med at åbne mange programmer på samme tid uden at mærke nogen som helst hastighedsnedsættelse.

Et lager på 1 TB opfylder langt de fleste brugeres behov, og ssd-teknologien er garant for ekstra høj hastighed. 

Vi synes dog, at prisen er i den noget høje ende. For trods en ret flot bestykning og et bredt brugsområde så er der mange værdige konkurrenter. Spectre x360’s force er, at den kan bruges til så mange formål og samtidig er en topmoderne, let laptop til de forbrugere, som har det princip ikke at gå for meget på kompromis med værktøjets kvalitet og dets udseende. 

Annonce

Annonceindlæg fra Jysk IT

Sikkerhed skal være en del af driften

Skal virksomheder stå stærkere mod angreb og kunne udvikle sig, skal sikkerhed, drift og forretning tænkes sammen. Det er tanken bag Jysk IT’s ambition om at skabe en “sikker fremtid” for kunderne.

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec