Af Torben Okholm, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Hvis man vil have et OLED-panel i høj klasse, der bliver styret af en glimrende processor, og som har et væld af forbindelsesmuligheder og et lettilgængeligt tv-interface, er det værd at tage et kik på JZ1000. Panasonic har lavet et OLED-tv, der udfordrer konkurrenterne.
JZ1000 bliver regeret og kontrolleret af den samme HCX Pro AI-processor-engine, som sidder i dets dyrere slægtning JZ2000, og her finder vi HLG, HDR10, HDR10+ Adaptive og Dolby Vision plus en række forbindelsesmuligheder. Foruden Bluetooth og dual-band-Wi-Fi får man fire HDMI-inputs, som understøtter HDMI 2.1-Auto Low Latency Mode, mens to andre også omfatter 4K High Frame Rate og Variable Refresh Rate.
Overbevisende kontraster
Der er tre USB-stik, en Ethernet-sokkel, tre stik til de to indbyggede tv-tunere og et stik til CI-kort. Når det gælder output, er man begrænset til en enkelt digital optisk sokkel og et 3,5 mm analogt stik, der kan skifte mellem line-level til hovedtelefoner og forforstærker-niveau til en subwoofer.
Men hvad så med Panasonic-skærmens billedkvalitet? JZ1000 tager sig bedst ud med noget 4K-indhold – enten via en streamingtjeneste eller en UHD Blu-ray-afspiller. Og allerhelst med et HDR-element. Det er det, der vækker skærmen til live.
Panasonics panel er markant klarere, end man med rimelighed kunne have forventet. Hvide toner springer frem fra skærmen, men de tager masser af detaljer med sig – og hertil kommer de forudsigeligt dybe, skinnende og lige så detaljerede sorte toner, som denne skærm kan levere. Det resulterer i kontraster, der er omfattende og overbevisende.
Kant-definitionen er præcis og glat uden hakken til at ødelægge billedernes dimensioner, og når indholdet kræver det, er Panasonic-skærmen i stand til at generere markante dybdevirkninger. Detaljeniveauerne er rigeligt i stand til at give en fuld repræsentation af mønstrene på tekstiler og hudtoner.
Den farvepalet, der er til rådighed, er imponerende omfattende med realistiske nuancer af skygge og intensitet. Panasonic formår uden problemer at holde balancen mellem “levende” og “naturalistisk”. Man kan opnå al denne troværdige billedgengivelse med et minimum af opsætningsmenuer. Menuerne er forbilledligt enkle og korte – og hurra for det.
Skru lidt ned for kvalitetskravene – til en 1080p Blu-ray-disk, for eksempel – og Panasonic-tv’et viser sig at være hæderligt til opskalering. Det er meget tydeligt, at JZ1000 arbejder hårdt for at fylde skærmen med information – men den formår stadig at holde et højt detaljeringsniveau.
Udfordring på lyden
Panasonic vil naturligvis opfordre os til at gå højere opad i firmaets OLED-modelserie, hvis vi vil have en lydkvalitet, der svarer til billedkvaliteten. Men under alle omstændigheder er to drivere med et samlet lydniveau på 30 watt ikke netop enhvers drøm om et veludstyret lydsystem – JZ1000 lyder lige så lille og uengageret, som dets billeder fremtræder klare og betagende.
Man kan sige til skærmens forsvar, at JZ1000 faktisk giver en fornuftig og klar lyd. Det sender stemmer fremad ganske godt, og lyden bliver aldrig skrap eller råbende, selvom man sætter sig for at udnytte de 30 watt fuldt ud. Men der er ikke megen spændvidde eller kraft i lyden. Så overvej en lydbar.
Når man ser på JZ1000 ligefor, er det stort set alt det, man kan ønske sig af et tv: næsten udelukkende skærm. Historien er imidlertid en anelse mindre tilfredsstillende, når man ser på skærmen i profil. Den er næsten 7 cm dyb – hvilket i vore dage er en betragtelig dybde. Hvad angår fjernbetjeningen, vil vi kalde den gammeldags (den er stor), men der er stemmestyring via Google og Alexa, og smart-tv-interfacet er logisk og enkelt at bruge.
