Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Panasonics sejlivede laptops hjælper med at studere hvaler i middelhavet

Forskere i ACCOBAMS-projektet har benyttet Panasonic TOUGHBOOK-enheder til at kortlægge og studere hvalarter i Middelhavet og Sortehavet.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I et forsøg på at kortlægge klima- og menneskeskabte forandringer i havet har Conservation of Cetaceans of the Black Sea, Mediterranean Sea and Contiguous Atlantic Area (ACCOBAMS), en sammenslutning af forskere fra 24 lande siden 2001 arbejdet på at beskytte og studere marinelivet i de pågældende have. For at skabe en samlet videnbank med specifikt fokus på de enkelte regioner blev ASI skabt, et samlet og fælles overvågningsprogram til at overvåge hele bestanden af de mange hvalarter og deres tilstand på et regionalt niveau i Middel- og Sortehavet.

ACCOBAM Survery Initiative (ASI) har samlet data ind siden sommeren 2018 og er nu ved at igangsætte den sidste fase med hjælp fra over 20 lande og 30 organisationer. Undersøgelsen er den første af sin slags i området omkring Middelhavet og har derfor krævet omfattende ressourcer. Over 100 forskere har været tilknyttet projektet fra både vand og til lands via otte fly og seks skibe: Over fire måneders arbejde i felten fik de dækket næsten hele Middel- og Sortehavet svarende til 92.000 kilometer styret af en særlig statistikstyret software.

Et vigtigt stykke værktøj i hele projektet var Panasonic TOUGHBOOKs hårdføre og semi-hårdføre bærbare computere. Og takket være enhedernes stærke funktioner, såsom lang batterilevetid og udskiftelige batterier, hårdførhed mod kraftige vibrationer fra fly og båd samt modstand mod alle miljmæssige forstyrrelser såsom høje temperaturer i flyene og vandsprøjt i bådene, kunne forskerne arbejde uforstyret uanset deres lokation.

Pålidelige laptops

TOUGHBOOK CF-54 er den tyndeste og letteste TOUGHBOOK nogensinde, og med sit unikke ”honeycomb”-design opnår den en styrke ulig sin størrelse og er samtidig beslyttet mod spild af væsker på tastaturet. CF-33 er derimod en 2-i-1 og kan omdannes til en hårdfør tablet og har muligheden for at udskifte to forskellige batterier.

”At have enheder, som man til hver en tid kan stole på, var afgørende for os i gennemførelsen af projektet: Når vi udfører et sådant storstilet projekt, der er baseret på realtidsobservationer, er der ikke plads til tekniske problemer, da det ville bringe de indsamlede data i fare eller ødelægge en hel arbejdsdag,” siger Simone Panigada, videnskabelig koordinator for ACCOBAMS Survey Initiative.

ASI giver en unik mulighed for ikke kun at se på havenes mange hvalarter, men også på situationen for mange andre maritime dyrearter, herunder skilpadder, djævlerokker, hajer og havfugle. Resultaterne vil hjælpe forskere med at overvåge livet under havet i forhold til både klima- og menneskeskabte forandringer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere