Ny billig elbil er både rummelig og sikker

Den nye elektriske SUV fra det klassiske bilmærke MG bliver den billigste elbil af sin klasse herhjemme. Udover god plads byder den også på den højeste sikkerhedsklassificering.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

MG er tilbage i Danmark – og tilmed 100 % elektrisk. Vi har tidligere skrevet om den nye ZS EV model, der er på vej til landet. Og nu er der sat priser på den. De bliver overraskende lave.

Comfort modellen kan fås fra kun kr. 219.999 og Luxury modellen fra kr. 249.079.

Bilen kan bekvemt klikkes hjem fra en helt ny online shop. Samtidig er der ikke lange ventetider på bilen. Fra lanceringen i starten af juni måned, vil den nye elektriske MG ZS EV være tilgængelig med omgående levering i fem lakfarver og to unikke udstyrsvarianter, nemlig Comfort og Luxury.

Rummelig familiebil

Modellen er ganske rummelig – med god plads på både første og anden sæderække og et fint bagagerum på 448 liter, hvilket gør den til en fin familiebil.

Der er god bagageplads i MG ZS EV. Der er god bagageplads i MG ZS EV.

Om annonceringen af prisen på MG siger presseansvarlig, Lene Mejdal Iversen ”Vi har arbejdet på at lave den skarpeste EV model i klassen. Vores MG ZS EV har den højeste sikkerheds-rating og et meget højt udstyrsniveau som standard til en attraktiv pris. For at følge udsalgsprisen op, har vi sikret, at vores MG kunder kan tegne en elbil-forsikring til en rimelig penge. Med MG Forsikring, kan man forsikre sin nye MG ZS EV fra kun 3.295,- pr. år. Dette endda inklusive fri kilometer og førerpladsdækning”.

Godt med udstyr

MG ZS EV er som standard udstyret med bl.a. 16” alufælge, nøglefri betjening med start/stop knap, aircondition, LED kørelys, tågelygter i bag, halogen projektionsforlygter, parkeringssensor i bag, tagræling, multijusterbart læderrat, el-justerbare med varme og komfortblink, ECO driving-mode selection, regenererende bremsesystem og 40:60 split-bagsæder.

Interiøret inkluderer en 8” touchskærm med navigation og Apple Carplay (forberedt til Android Auto), bluetooth, 3 USB stik, DAB+ og 4 højtalere.

Sådan ser der ud indeni MG ZS EV. Sådan ser der ud indeni MG ZS EV.

Luxury modellen er opgraderet med bl.a. 17” alufælge, el-foldbare sidespejle, regnsensor, varme i forsæder, panorama glassoltag, bakkamera med dynamisk guide og to ekstra højtalere.

Fem-stjernet sikkerhed

MG ZS EV modtog den maksimale europæiske NCAP-sikkerhedsvurdering på fem stjerner, der positionerer den som den første B-segment elektriske SUV med denne sikkerhedsgodkendelse.

Euro NCAPs sikkerhedsvurderingssystem hjælper forbrugerne med at identificere de sikreste biler på markedet, idet kun de mest sikre biler får en femstjernet bedømmelse. MG ZS EVs stærke klassificering lister modellen blandt de allermest sikre biler på markedet.

Standard sikkerhedsfunktionerne i MG ZS EV inkluderer en omfattende liste af aktive førerassistentsystemer. Deriblandt level 2 automatisk vejbaneassistent (m. LDW, LKA og LDP) og adaptiv fartpilot med start / stop. Herudover har bilerne advarsel om frontkollision (FCW) og AEBP nødbremse med fodgængergenkendelse, skiltegenkendelse, hastighedsadvarsel og automatisk fjernlys.

Luxury modellen kan yderligere tilbyde følgende sikkerhedssystemer: blind vinkel assistent, advarsel v. krydsende trafik bagved og bakkestart assistent.

Multifunktionskameraet og radaren er i stand til at registrere og identificere kørselsforholdene – eksempelvis under barske vejrforhold. Disse funktioner giver mulighed for en sikrere kørsel, selv under dårlige trafik- eller vejforhold.

Moderat rækkevidde

Batteriet har en kapacitet på 44,5 kWh, hvilket udmønter sig i en rækkevidde på 263 km (WLTP).

Bilen kan hurtiglade med op til 80 kW. Dermed kan batteriet lades op fra 0 til 80 procent på bare 40 min.

Ladestikket er placeret bag MG-logoet i fronten og er den mest gængse type 2 og til hurtigladning type 2 combo.

Elmotoren yder 136 hk, hvilket muliggør en acceleration fra 0-100 km/t. på 8,2 sekunder.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Teknisk Projektleder til Forsvarets data- og AI-projekter

Københavnsområdet

BEC Financial Technologies

Senior Platform/System Engineer

Region Sjælland

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Full Stack Udvikler til Koncern IT i Udlændingestyrelsen

Københavnsområdet

Operate Technology A/S

PHP-udvikler til open-source platforme

Københavnsområdet

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Online og København

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S