Test: Sony WH-1000XM4: Nådeløs støjdræber er blevet smartere

På støjreduktion og smarte features er der ingen der slår Sony WH-1000XM4, men der skal arbejdes lidt for at få optimal lyd ud af hørebøfferne.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Med den forrige version af dette headset lykkedes det Sony at vælte Bose af tronen som markedets stærkeste støjdræber. Nu er efterfølgeren her, og evnerne udi at kværne støj er ikke blevet ringere. Tværtimod.

Det er lige, før det er for meget. At slå aktiv støjreduktion, ANC, til er lidt som at bevæge sig ind i et trykkammer. Hver gang, der åbner sig en sprække, føler man et sug i øret. Der findes hovedtelefoner, som dæmper støjen mere naturligt, omend ikke så effektivt.

Fuld af smarte features

Designet minder om forgængerens. Vi er ikke så meget til bronzedetaljerne, men ellers er det et praktisk og komfortabelt headset, der nemt passer ned i tasken. Der er touchbetjening på ørekopperne, og headsettet er proppet med smart teknologi. Det anmoder selv om parring, når du tænder det, og der er mulighed for stemmestyring med diverse assistenter.

Det er også i stand til at afpasse lyden til de steder, hvor du kommer til dagligt. Ganske smart, hvis du føler behov for at åbne op for omverden efter at have siddet med ANC i bussen, eller hvis du konsekvent ønsker ANC aktiveret på jobbet.

En ny funktion pauser musikken og åbner for omverdens lyde, når du taler. Den fungerer overraskende godt, men tag nu de hørebøffer af i kiosken. Det er almindelig høflighed.

Bassen dominerer

Batteritiden er god og headsettet lader relativt hurtigt. Det eneste, vi har at komme efter, er lyden.

Der er skruet op for bassen i en grad, så detaljerne drukner. Du kan selv gøre meget for at rette på dette med EQ’en i mobil-appen. Og har du abonnement på Tidal eller en anden streamingtjeneste, der understøtter det, kan du bruge 360 Reality Audio.

Her tages et billede af dine ører for at kalibrere lyden, og det gør altså en gevaldig forskel. Teknologien skaber en fin surround-effekt, men måske vigtigst af alt, så rydder den op i headsettets basbulder og sikrer et veldefineret lydbillede, hvor detaljerne står flot og skarpt.

Selvom der således findes støjreducerende hørebøffer, der grundlæggende lyder bedre (eksempelvis de nye Shure Aonic 50), er der ingen der slår Sony WH-1000XM4 på bekvemmelighed, støjreduktion og smarte funktioner.

Vejledende pris: 2.800 kroner

 

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S