Test: HP Elitebook x360 1040: Mest til førsteklasses business – men også til sjov

En ”traditionel” bærbar til godt 16.500 kroner skal kunne bruges til job, underholdning og gerne lidt gaming. Og den skal være let og tynd. Alt dette kan HP Elitebook x360 1040.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

HP’s x360-varemærke signalerer, at skærmen kan flippes rundt. Laptop-serien x360-serien er lidt af en nyklassiker med en stor mængde forskelligartede modeller.

Modellen, vi tester her, er rettet mod det professionelle segment eller den krævende hverdagsbruger. Og x360 1040 har da også fået en ganske professionel prissætning, nemlig små 17.000-20.000 kroner, alt efter hvilken specifikation du vælger.

For de godt og vel 16.500 kroner, som testversionen koster, får du en Core i7-processor, 32 GB hukommelse og hele 2 TB ssd-disk. Dertil kommer en touchskærm på 14”, og den kan naturligvis vendes hele vejen rundt. Der er lige så naturligt installeret Windows 11 på den bærbare luksus-pc.

Ikke uden konkurrence

Ser vi bort fra prisen, er der ikke meget at være ked af. Det sølvfarvede design er nydeligt og helt rent at skue. Den store touchpad reagerer hurtigt og falder godt ind i designet. Den silkeagtige overflade har en struktur, der gør den mindre glat, end den ser ud til. Det er vigtigt, når du skal have computeren med på farten, og når du skal vende skærmen.

Bestykningen er ikke prangende til prisen, men det ændrer ikke ved, at maskinen er mere end rigelig hurtig til langt de fleste opgaver. Ikke mindst processoren og den gavmilde mængde ram-hukommelse betyder, at du for eksempel kan arbejde med belastende billedbehandling, samtidig med at du har andre programmer åbne.

Touchskærmen reagerer prompte og har et skarpt billede. Den har et let mat skær, der passer godt til tekst, men mindre godt til underholdning. Filmbilleder står ganske fint, men mangler lidt dybde.

Til gengæld kan du glæde dig over en præcis og ret rummelig lyd fra de indbyggede B&O-højttalere. Det er ikke en decideret gamingmaskine, men den har kræfter til at køre mange slags spil.

Usynlig i nabosædet

Med et enkelt klik kan du sikre, at personer i flyets nabosæder ikke kan se, hvad du arbejder på. Det gør skærmen lidt mere mørk for dig, men praktisk taget umulig at læse for sidemanden. Der er også en knap, så du nemt kan gå i flymode. Det understreger, at denne udgave af x360 er bygget primært til den rejsende forretningsmand.

Som individuelt arbejdsredskab er Elitebook x360 bestemt godkendt. Men den kan og vil noget mere. Vender du den gode, trykfølsomme skærm rundt, har du et værktøj til præsentation eller underholdning. Det er ikke så dumt.

Men det ændrer ikke ved, at du til denne høje pris kan få mange, gode alternativer – for eksempel fra Dell og ikke mindst Lenovo. Disse konkurrenter har måske ikke en flipbar skærm, men en pristilsvarende Lenovo er lidt bedre bygget til forretningsbrug.

Det er med andre ord et valg, kun dit behov kan afgøre. Vælger du HP’s løsning, får du lidt flere muligheder, men så er der sparet andre steder. X360 1040 vil dog næppe skuffe mange.

Læses lige nu

    Annonce

    Politiets Efterretningstjeneste

    Sektionsleder til AI-implementering i PET

    Københavnsområdet

    Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet

    IT-arkitekt til CPR – vær med til at sikre og udvikle et af Danmarks mest centrale registre

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Java Engineer

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Pax8

    Den største barriere for AI er ikke teknologi - men at bevise dens forretningsværdi

    Ny leverancemodel gør det lettere og hurtigere for partnere at konfigurere præcis den AI-løsning, der giver kunderne et hurtigere og konkret afkast.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S