Q8 starter stort netværk af lynladere til elbiler

I går åbnede Q8 én af virksomhedens første lynladestationer med mulighed for kortbetaling og uden abonnement. Frem mod 2026 kommer der lynladere på mere end 100 bemandede Q8-servicestationer i et nationalt ladenetværk.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Der kommer flere og flere elbiler på de danske veje, og udviklingen fortsætter. For at gøre det lettere at vælge elbilen, opsætter Q8 frem mod 2026 lynladere på alle deres bemandede servicestationer. Fra i dag er de tre lynladere på Storegade med i alt seks ladepunkter officielt åbne.

“Det skal være let at vælge elbilen til, også selvom man bor uden for de allerstørste byer og pendler på arbejde. Derfor har vi valgt at åbne én af vores første ladere netop her i Esbjerg,” siger Marc Skriver-Bayer, HPC & eMobility Manager for Q8 i Danmark.

På de kommende ladestationer kan man betale både med kort og med appen ’Q8 Opladning’. Uanset hvilken betalingsform man vælger, er der ikke merpris for at lade, hvis man er kunde eller har et abonnement hos en anden operatør. Prisen for strøm ved lynopladning vil inden for kort tid fremgå af tankstationens pylon, helt som man kender det i dag for traditionelt brændstof som benzin og diesel.

”Vi vil gerne sikre, at man kan lade bilen på farten lige så let og bekvemt, som man er vant til med traditionelt brændstof og med adgang til den tryghed og service, som man kan få på en bemandet station med mulighed for ophold. Det kan være en oplagt mulighed til at tage en kaffepause, få læst avisen eller tænke et måltid ind, mens man venter”, siger Marc Skriver-Bayer.

El får os til at tanke på nye måder

Lynladernes effekt kommer til at ligge på 150 kW, hvilket er væsentligt højere end de nuværende knap 50 kW på en almindelig hurtiglader, hvor det tager omkring halvanden time for en fuld opladning. En fuld opladning kan altså gøres på ca. en tredjedel af tiden ved en lynlader, alt afhængig af bilens og batteriets kapacitet. Q8 tror dog, at mange elbilister vil satse på kortere ladetider på 10-20 min på sigt.

”Fremtidens elbilister kommer i højere grad til at lade efter det umiddelbare behov. Med et større ladenetværk kan man bedre lade til næste opladningsmulighed på arbejdet eller ved en servicestation med ladestander. Vores mål er at gøre det nemt og enkelt at køre elbil på tværs af hele Danmark,” siger Marc Skriver-Bayer.

I 2022 planlægger Q8 at udvide netværket af lynladere i Danmark med minimum 25 stationer og 136 ladepunkter.

Sammen med elselskabet Skellefteå Kraft, et af Sveriges ældste og største elselskaber, har danske Q8 og svenske OKQ8 et fælles mål om at etablere minimum 400 stationer og 1.100 ladepunkter med lynladere på tværs af de to lande frem mod 2026.

Fakta:


  • Betalingsterminalerne accepterer Dankort, Visakort og Mastercard (EMV-kort).

  • For erhvervskunder hos Q8 tilbyder vi en allround løsning, hvor man med ét kort kan betale for både el og de traditionelle brændstoffer og få et samlet overblik hver måned.

  • Q8 vil i løbet af første halvår 2022 tilbyde betaling ved lynladerne med alle Q8-kort.

  • Hver lynlader får to ladepunkter og kan kun bruges af elbiler, da hybridbiler kræver et særligt stik.

  • Q8’s station i Esbjerg bliver én af de første Q8-stationer med lynlader.

  • Priserne forbliver transparente på pylonen, ligesom ved køb af traditionelt brændstof.

  • Det bliver muligt at betale ad hoc for din opladning, med dit alm. betalingskort – derudover er der intet tvunget abonnement eller binding.

Læses lige nu

    Annonce

    KMD A/S

    Senior Mainframe and .NET Developer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Midtjylland

    Københavns Universitet

    Platform Engineer

    Københavnsområdet

    Event: Årets CIO 2027

    Andre events |

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    3. juni 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank