Test: OnePlus 10 Pro: Kvalitetsmobil med knaldgodt kamera

OnePlus 10 Pro er ikke en mobil med store armbevægelser, men den leverer bundsolid kvalitet i alle aspekter, ikke mindst i kameraet, som i den grad tager kegler.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den er årets topmobil fra OnePlus og repræsenterer det bedste producenten kan levere lige nu. Der er derfor ingen plads til at fejle, og det gør 10 Pro da heller ikke. Tværtimod.

Raffineret design

Designet præges af et kraftigt kameramodul bagpå, der går i ét med rammen. Bagsiden er skabt med en finish, der minder om granit. Det er ganske raffineret, og der er generelt tale om en virkelig velkonstrueret og komfortabel mobil.

Den er ikke IP-certificeret, så der er ingen garanti for, at den tåler et dyk i poolen eller en tur på en støvet byggeplads, men den føles robust og skærmen er beskyttet af nyeste Gorilla Glass.

Skærm i topkvalitet

Skærmteknologi er blandt OnePlus’ store styrker og 10 Pro skuffer ikke på den front.

Mobilen er forsynet med et 6,7” Fluid Amoled-display med LTPO 2-teknologi, som justerer opdateringshastighed automatisk mellem 1 og 120 Hz afhængig af indholdet. Der er desuden kommet automatisk styring af farver, så skærmen står optimalt, uanset omgivelserne. Med maksimal lysstyrke på 1300 nits er det en skærm, du kan tyde selv i stærkt sollys.

Billedkvaliteten er i top. Der er flot balance i farverne, dyb kontrast og en varm glød, der gør det behageligt at beskue skærmen i stort set alle situationer.

Lyden kan man heller ikke klage over. Den står med stor klarhed og stærk volumen ud af de indbyggede højttalere, og hvis du tilslutter hovedtelefoner er der mulighed for Dolby Atmos.

Kameralækkerier til fotonørden

Ligesom på forgængeren er kameraet er skabt i samarbejde med Hasselblad, som har fintunet farver og tilført unikke billedprofiler, kaldet ”Master Styles”. De kan tilgås under filtrene i kamerapp'en og tilfører dine fotos et særligt look, designet af førende Hasselblad-fotografer, ud fra deres stilistiske kendetegne. Det kan give nogle flotte resultater, blot skal man bære opmærksom på at de er skabt til bestemte scenarier, eksempelvis natur eller portrætter og derfor ikke er allround foto-forbedringsværktøjer. Et par eksempler her:

Hasselblad står også bag kameraets Pro Mode, som er er blevet udvidet med mulighed for eksempelvis hjælpelinjer til det gyldne snit og fokus peaking, når du bruger manuel fokus. Sidstnævnte funktion har resulteret i at vi som nu så vidt muligt skyder med manuel fokus, da den gør det supernemt at få gode resultater samtidig med at du får den smule ekstra kontrol og præcision man ikke har med autofokus.

Konfigurationen er stort set som sidste års OnePlus 9 Pro, med 48 MP hovedkamera, 8 MP tele med 3.3 x optisk zoom, 50 MP ultravidvinkel samt 8K/24fps video. Farvedybden er dog forøget. Der er nu mulighed for at skyde med 10-bit farver, hvilket resulterer i 64 gange flere farver end i et almindeligt 8-bit kamera. Når du aktivere 10-bit farver gemmes billederne i HEIC-format, som ikke nødvendigvis snakker så godt sammen med andre enheder og diverse billedbehandlingsværktøjer. Mobilen kan dog automatisk konvertere filerne, når de overføres til en pc. Alligevel kan formatet godt ende med at give en del mere besvær en almindelige jpegs.

I Pro Mode er der mulighed for at skyde i Raw eller i Raw Plus, der har 12-bit farver. Det er oplagt for dem, der vil efterredigere i Lightroom eller lignende programmer.  Således er det en smartphone, der kan appellere til de mere seriøse fotografer. Det er et kamera, der indbyder til at gå dybden og leverer flotte resultater med rene, naturlige farver og et minimum af støj, selv når omgivelserne bliver ret dunkle.

I meget mørke scenarier er kameraet dog ikke helt så stærkt som de stærkeste konkurrenter. Heller ikke når Nat-funktion aktiveres. Til gengæld giver bevarer blevet farvebalancen markant bedre i de mørkeste scenarier, så der stort set ingen misfarvning forekommer.

Nye kamerafunktioner inkluderer også muligheden for 120 fps slow motion i 4K, samt ekstrem 150 graders vidvinkel med mulighed for fiske-øje-effekt. Det giver kameraet en ret bred spændvidde, som det ses nedenfor:

Også selfiekameraet er opgraderet, så det nu skyder med hele 32 MP og har adgang til mange af hovedkameraets funktioner, inklusiv de nye Master Styles. Resultaterne er rigtig glimrende.

Masser af power

OnePlus 10 Pro har musklerne til at bakke de fine medieegenskaber op. Den kommer med Snapdragon 8 Gen 1, som leverer seriøs processorkraft og solid grafikpower. Vores målinger i Geekbench 5.4 herunder:

Vores testmodel havde 12 GB ram og derfor rigelig overskud til alt fra semitung videoredigering til mobil gaming i højeste gear. Som gaming-mobil fås det ikke meget bedre. 5G får du selvsagt også, og der er desuden Wi-Fi 6, dog ikke det helt nye 6E.

Det 5000 mAh store batteri sikrer strøm til et par dage ved almindelig brug og takket være 80W kablet opladning er mobilen fuldt ladt op, fra nul til hundrede, på en halv time. Det er væsentligt hurtigere end mange konkurrenter. Dog er opladeren ikke helt så bredt kompatibel som den der fulgte med sidste års OnePlus 9 Pro. Ikke alle enheder kan modtage tilstrækkelig power fra den. Der er også 50W trådløs opladning samt omvendt trådløs opladning.

Det er således få ting, der mangler i OnePlus 10 Pro, og de der gør, kan de fleste undvære. Der er fokuseret på de ting der batter, og dem leverer OnePlus 10 Pro på forrygende manér til en rigtig fornuftig pris.

 

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

27 maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S