Test: Lifx Clean Antibacterial & Beam: Smart pære dræber bakterier

Lifx kendes måske især for smarte pærer med specialfunktioner. Her er en pære, som sandsynligvis kan dræbe bakterier, og en lysbar til stemning i hjemmebaren.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Knud Søndergaard, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Lifx – udtales Life-X på engelsk – er en virksomhed, som blev grundlagt i Melbourne i 2012 og brander sig på at ”brænde for smartere lys”. Ifølge en pressemeddelelse skal Lifx nu være den næststørste producent af smart lights i verden.

AOD har været på talefod med firmaets europæiske distributør og danske pr-konsulenter i nogle år, og det er vores indtryk, at virksomheden dyrker nicher, hvor dets produkter er mindre konkurrenceudsatte fra mærker som Philips Hue – den store hanelefant på savannen – Ikea, TP-Link, Innr, Ledvance, Wiz, Lidl, Deltaco og andre spillere.

Ligesom de fleste andre Hue-udfordrere klarer Lifx sig uden en såkaldt bridge eller bro, der kan fungere som oversætter mellem husets router og smarte pærer. Der skal dog stadig være et Wi-Fi-netværk på adressen, men man skal ikke bruge en LAN-port på routeren eller en switch til Lifx.

Clean-pærens stjernesymbol under logoet fortæller, at denne pære kan noget særligt – nemlig dræbe bakterier.

Hvis man kun skal have en enkelt eller nogle få pærer, kan det give god mening at slippe for en bro, men denne besparelse forsvinder hurtigt, hvis Wi-Fi-pærerne er dyrere, og man skal have mange af dem. Desuden kan en dedikeret bro optimeres til at håndtere de små, korte IoT-kommandoer, som smarte pærer kan nøjes med, og spare på Wi-Fi-båndbredden.

Kulørt bakteriedræber

Ligesom de andre flerfarvede pærer fra Lifx har bakteriedræberen Clean en cylindrisk form, der får den til at virke større og mere bastant end andre smarte pærer, selvom dens diameter kun er 63 mm – omtrent det samme på det tykkeste sted som en traditionel, pæreformet lyskilde.

For at styre Clean og andre Lifx-pærer skal man selvfølgelig installere den tilhørende app på sin smartphone og sørge for, at husets Wi-Fi er aktiveret på 2,4 GHz-frekvensbåndet, hvad der normalt er standard på en router. Det er nemt nok, men det tager lidt tid for appen at finde den første pære.

Clean-pæren har de samme almindelige lysindstillinger som andre Lifx-pærer. Man skal tappe på stjernerne ved siden af hjertet for at aktivere den antibakterielle HEV-lys.

Derefter er der ingen problemer, og når man har vænnet sig til den ikke udpræget intuitive app-struktur, åbner der sig en nærmest uoverskuelig mængde indstillings- og justeringsmuligheder. Alene det ”hvide” lys kan varieres i farvetemperatur fra grillvarme 1500K til polarkolde 9000K.

En inkarneret gamer vil sikkert også nyde at kunne køre en finger rundt på en lykkehjulslignende palet og frit vælge farve. Nok om det – hvis man betaler over 600 kroner for en smart pære som denne, er det Clean-funktionaliteten, der tæller.

Til dette formål er pæren udstyret med specielle lysdioder, som udsender HEV (High-Energy Visible), synligt højenergilys med en bølgelængde på 405 nm. Der lader til at være nogenlunde bred enighed om, at dette lys kan eliminere skadelige bakterier som E. coli og S. aureus, og her skal det understreges, at HEV-lys ikke er effektivt mod virus – læs Covid-19 – i nogen varianter.

HEV-lys må altså ikke forveksles med UV-C-lys (ultraviolet), der kræver særlige sikkerhedsforanstaltninger og også virker mod virus. Effekten af HEV-lys afhænger af afstanden fra lampen til emnerne, samt hvor længe lyset er tændt. Clean-pærens standardindstilling i appen er 2 timer, og den bør nok ikke være længere væk fra emnerne end en meters penge – kortere er endnu bedre.

Beam-lysbaren i et tjekket boligmiljø, hvor den nødvendige strømforsyning og den kablede Wi-Fi-modtager ikke er synlige.

Om pæren virker? Um-tja, bum-bum. Lifx har fået fremstillet et lille testkort af pap, hvorpå et fingeraftryk tydeligt ses i HEV-lys og derefter forsvinder under nogle sekunders bestråling. Firmaet har også betalt et amerikansk laboratorium for at undersøge virkningen.

Det er der kommet en 41-siders rapport ud af, fyldt med tal, som ikke siger os en brik, plus en konklusion, der bekræfter en reduktion af de nævnte bakterier. Denne skribent har også prøvet at plante sin tommelfinger på testkortet efter en afspritning med en lille vådserviet, og da kunne fingeraftrykket ikke ses på kortet. Vores apotek har solgt os en pakke med 100 desinfektionsservietter for 46 kroner.

Dem har vi hidtil brugt til vores smartphone-skærme og andre udsatte flader, og det bliver vi nok ved med. Men en familie vil måske kunne højne sin bakterielle hygiejne og forbedre sin søvnrytme ved at gøre det til en vane at parkere sine slukkede gadgets under en Clean-pære og samtidig tanke dem op med strøm.

Til gamere og bartendere

Lifx har længe solgt lys i metermål i form af lysstrips og præsenterer nu en videreudvikling af konceptet, som er døbt Beam og kommer i et kit bestående af seks 30 cm lange moduler med tilhørende strømforsyning og styreenhed.

De enkelte moduler får mekanisk kontakt med indbyggede magneter og elektrisk kontakt via nogle små forgyldte dupper, og de opsættes på en plan flade med en smart type Velcro-tape, der gør det nogenlunde nemt at finjustere placeringerne.

Hvis man vil se på noget sjovere end et langt lysstofrør, medfølger der et enligt hjørnestykke, som kan gøre modulerne til en vinkel eller et T. Det er ikke muligt at tilkøbe flere moduler eller samlestykker, hvis man vil være mere kreativ og for eksempel indramme et firkantet spejl med lys.

Beams pangfarver på væggen liver op og kan måske bidrage til en bedre skærmoplevelse for en entusiastisk bruger.

Hvem kan finde på at købe et Beam-kit? I Lifx’ onlinebutik kan produktet findes under ”Gaming”. Det er forståeligt, for gamere kan tilsyneladende ikke få nok af farveskiftende RGB-lys og andre lyseffekter på deres fede grej.

En ven af huset fik også julelys i øjnene, da han blev udsat for en kort Beam-demo og straks forestillede sig i det i sin hjemmebar, hvor han demonstrerer mod det, han kalder Bo Bedre-tyranniet, og kan gøre mange brune værtshuse misundelige med en udsøgt samling kitsch fra hele verden.

Her kunne Beam blinke i takt med den antikke juke-box og kaste glans over et næsten ægte rokokospejl dekoreret med ”franske” postkort.

Ikke topkvalitet

Med en vægt på 100 gram stykket og primitivt udførte samlinger oser Beam-modulerne ikke ligefrem af kvalitet. Det er heller ikke nemt at få dem til at se ordentligt ud på flader med blot små ujævnheder, der kan fremhæve overgangene mellem modulerne.

En anden udfordring er, at Beam ikke alene har en strømforsyning, som rager ud foran en stikkontakt. Der sidder også en lille boks, formodentlig Wi-Fi-modtageren, på strømkablet, som helst skal parkeres ude af syne.

Det er endvidere lidt irriterende, at især med hvidt lys har to af de seks moduler i test-kittet en synligt varmere farvetone end de øvrige. Det bemærker man heldigvis ikke, når Beam sættes i lysshow-mode.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Andre events | Kongens Lyngby

    Årets CIO 2026

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    Digital transformation | Hellerup

    Roundtable: Stærkere data og skarpere beslutninger i en AI-æra

    AI kræver data, ledelsen kan stole på. Computerworld samler digitale ledere til en fortrolig rundbordssamtale om datagrundlag, beslutninger og skalering af AI i organisationen. Få konkrete erfaringer og nye perspektiver. Ansøg om en plads.

    Sikkerhed | Klampenborg

    CISO Challenges 2026 - København

    Computerworld stiller skarpt på, hvordan du som CISO eller sikkerhedsansvarlig, kan leve op til alle krav om sikkerhed og risikostyring, gennem dialog og erfaringsudveksling. Gennem både korte oplæg og rundbordsdiskussioner, vil du blive klædt på...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS