Af Lars Bennetzen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Det er specielt to ting der ligger til grund for den nye bogføringslov, der forventes at bliver vedtaget til april. Dels er der et ønske om, at virksomheder skal bogføre rettidigt og dokumentere deres aktiviteter, dels skal det være sværere at snyde i skat.
Det betyder blandt andet et nyt krav til virksomheder, om at de skal have et digitalt bogføringssystem fra januar 2024 – dog ikke hvis de omsætter for under 300.000 kroner om året.
Det betyder også, at bogføringssystemer i høj grad skal basere sig på automatisering, og selvom mange af de systemer, der bruges i dag, allerede bryster sig af automatisering, så er der stadig plads til forbedring mener direktøren i bogføringsfirmaet Billy ApS, Alessandro Justesen Leoni.
Skræmmende for selvstændige
”Regnskaber er ofte vanskelige og ligefrem skræmmende for mange selvstændige. Men i regnskabsprogrammer kan man reducere antallet af klik, og på sigt vil man sandsynligvis kunne klare hele regnskabet fra mobilen,” siger Alessandro Justesen Leoni til AOD PRO og fortsætter:
”Med kunstig intelligens vil programmer kunne analysere bilag og posteringer og dermed blive bedre til at rådgive om mulige løsninger. Årsregnskabet skal i princippet kunne autogenereres med ét tryk på en knap, skrives under og automatisk sendes de rette steder hen.”
Men den slags sker ikke helt uden udfordringer og for Billy, der er et regnskabssystem der har slået sig op på at være brugervenligt for mindre erhvervsdrivende og selvstændige, arbejdes der allerede for at sikre, at kunderne kan leve op til kravene.
Tre krav til softwaren
”Det offentlige kommer til at stille tre hovedkrav til bogføringssystemerne. Det første er at programmerne holder styr på integriteten af bogføringsdata. Det betyder, at data ikke må ændres, skal opbevares i fem år, og myndighederne skal have nem adgang til dem. Det andet er at leverandørerne har høje it-sikkerhedsforanstaltninger. Det tredje er, at systemerne skal integreres med det offentliges it-infrastruktur, og det betyder blandt andet, at systemerne skal bruge den offentlige kontoplan, og de skal kunne sende og modtage e-fakturaer,” forklarer Alessandro Justesen Leoni.
Han fortæller, at det generelt kan være vanskeligt at få noget til at fungere automatisk. Endnu mere kompliceret bliver det, når en type software skal virke automatisk sammen med en anden.
”De virksomheder, der er mest brugervenlige, har som regel en konkurrencefordel, så maksimal brugervenlighed og automatik er målet for de fleste leverandører i branchen. Når det er sagt, så har Billy allerede lavet mange af de ting, der kræves af den nye lov, hvilket betyder, at vi er godt rustet til at kunne levere, hvad der kræves,” fortæller Alessandro Justesen Leoni.
Udfordringer med integration
Med den nye bogføringslov kommer der krav til integration til de offentlige systemer, og det kan godt give udfordringer – ikke mindst fordi det offentlige bruger systemer af ældre dato, og teknologien har rykket sig meget de forløbene år.
”Forestil dig cd-rom vs. Netflix. Men det offentlige kan selvfølgelig ikke bare lige erstatte deres store systemer, og udfordringen kommer, når du skal bygge moderne brugervenlige løsninger oven på ikke-brugervenlige ældre løsninger. Her har vi opfordret myndighederne til at tage fat i leverandørerne for at sikre sig, at de løser de vigtigste problemer,” pointerer Alessandro Justesen Leoni.
Den nye lov kan for nogle få virksomheder betyder, at de skal skifte regnskabssystem, men det er ikke noget, han mener vil ske for ret mange. Der er mange systemer på det danske marked, og de fleste vil komme til at opfylde de nye krav.
Ældre og udenlandske problemer
Men der vil muligvis være nogle udenlandske leverandører og muligvis nogle af de mindre systemer, der ikke kan blive klar til det offentliges deadline.
”Herudover kan der være nogle ældre systemer, der ikke er cloud-baserede, og her vil de nye krav være en udfordring. Men Danmark har været på forkant, hvad regnskabssystemer angår, og i dag bruger de fleste et af de store online-systemer som for eksempel Billy. Loven betyder dog også, at der vil være en del virksomheder, som skal gå fra intet system til at skulle lære at bruge et,” vurderer Alessandro Justesen Leoni.
Fotoet øverst viser brugerfladen i det skybaserede regnskabsprogram Billy, som især henvender sig til små og mellemstore virksomheder.
