Af Peter Hyldahl, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Acer Swift 3
Produkttype: Ultrabærbar laptop • Skærmstørrelse: 14” • Pris: 6599 kr.
Skærm
Skærmen er nok mindre end hos konkurrenten, men da panelets opløsning er den samme, så er formatet faktisk ret fint. Læg dertil, at den højere pixeltæthed og lidt bedre lysstyrke giver et flottere billede til streaming, billeder og grafikbehandling. Så her vinder Swift 3 faktisk.
4/6 stjerner
Grafik
Det integrerede grafikkort klarer sig overraskende godt. Men når der games, er der tydeligt mere ”hakken” end hos Aspire.
3/6 stjerner
Tastatur
Metal-looket ser godt ud. Men når du skriver, kan du ikke mærke den store forskel. Swift har dog færre taster og må tage et lille nederlag.
4/6 stjerner
Bestykning
Der er ikke den store forskel mellem de to maskiner. Faktisk har de samme processor (11. generation Core i7), samme mængde hukommelse (16 GB), og selv harddisken har samme kapacitet. Swift har dog ikke et dedikeret grafikkort og taber derfor her.
4/6 stjerner
Batteritid
Swift er opgivet til at kunne køre i 11 timer på batteri. Vi målte 9 timer, hvor den streamede via Wi-Fi. Det er længere end Aspire.
5/6 stjerner
Praktisk brug
Den lille maskine opleves faktisk ret kvik, og det er kun, når du gamer, at du vil kunne mærke forskel på de to maskiners hastighed. Den lille skærm klarer det også ret godt. Dødt løb.
5/6 stjerner
Vægt
Vægten på 1,2 kilo er bestemt godkendt, og Aspire vejer et halvt klio mere. Det er til gengæld ret lidt af en 15,6”-bærbar at være. Derfor må den ellers på papiret oplagte vinder trække nitten her.
4/6 stjerner
Bærbarhed
Det siger næsten sig selv, at den lille Swift er mere bærbar end den store Aspire. Men det er kun størrelse og vægt, der er forskellen her. Overfladen er nærmest ens på de to kombattanter, så kun en lille sejr til Swift.
4/6 stjerner
Pris
Med en lavere pris vinder Swift. Den har en god skærm og flot ydelse og kan reelt alt det, du beder om. Vejet mod den større Aspire er den vinderen på pris.
5/6 stjerner
Testholdet mener
”Hellere lille og vågen …”, som ordsproget siger. Og det passer her. For den lille Swift yder ret godt i forhold til prisen – og det selvom den vejer 1,2 kilo og ikke er blandt de letteste 14”-maskiner på markedet. Men ultrabærbar er den – og en rigtig god hverdagsmaskine til en fin pris. Swift vinder duellen, selvom det er med en lille margin.
5/6 stjerner
Acer Aspire 5
Produkttype: Standard-bærbar pc • Skærmstørrelse: 15,6” • Pris: 8499 kr.
Skærm
Den afgørende forskel på de to maskiner er bestemt skærmen. De har samme opløsning og format (16:9). Opdateringsfrekvensen er også den samme, men lysstyrken på den store skærm er lidt svagere. Den store skærm mangler også lidt af den klarhed, vi ser i lillebror.
3/6 stjerner
Grafik
Aspire har et dedikeret grafikkort. Selvom det er en MX450-model fra Nvidia – ikke blandt de kraftigste på markedet – er gpu’en kraftigere end det onboard-grafikkort, Swift benytter.
5/6 stjerner
Tastatur
Tasterne opleves fine og ikke så glatte, som de ser ud til være. Her får du også numerisk tastatur.
5/6 stjerner
Bestykning
Nærmest hele vejen igennem er bestykningen den samme, og vi noterer med glæde, at begge testede maskiner har en god og hurtig Core i7-processor. De 16 GB hukommelse er også godkendt, ligesom 512 GB harddisk er fint for prisklassen. Aspire har dog dedikeret grafikkort.
5/6 stjerner
Batteritid
Som den mindre Swift er Aspire opgivet til at kunne køre på batteri i op til 11 timer, men i vores identiske test holder den 7,5 timer, altså lidt mindre end Swift. Det skyldes den større skærm og det bedre grafikkort.
4/6 stjerner
Praktisk brug
Den store skærm og det bedre tastatur er rigtigt rare. Men skærmen opleves ikke så meget større, ligesom numerisk tastatur godt kan undværes. Til gengæld viser denne maskine tænder, når du gamer, modsat konkurrenten.
5/6 stjerner
Vægt
Naturligvis vejer den større Aspire mere end den lille Swift. Men når det er sagt, mener vi, at de 1,7 kilo for en godt bestykket computer med 15,6”-skærm er mere end godkendt.
4/6 stjerner
Bærbarhed
Overfladen afgør, hvor let man kan tage sin laptop og smide den i tasken, og her er de to ens. Men Aspire er større og tungere.
3/6 stjerner
Pris
De to maskiner adskiller sig på grafikkort, skærmstørrelse og tastatur. Da skærmen ikke nødvendigvis er bedre på denne maskine, er det alene grafikkortet og de ekstra taster, som skal retfærdiggøre den højere købspris.
4/6 stjerner
Testholdet mener
Målt direkte mod den mindre Swift klarer Aspire sig bedre. Ikke mindst grafikkortet kan mærkes, når der spilles. Men som hverdagscomputer er den ikke en klar vinder. Den større skærm er rar, men computeren er noget dyrere og mere drøj at slæbe rundt på.
4/6 stjerner