Test: TP-Link RE305 og RE605X: Gode Wi-Fi-extendere til lave priser

Hvis du kun har mindre udfordringer med det trådløse netværks rækkevidde, kan en af disse to extendere fra TP-Link være løsningen. Den ene kører endda Wi-Fi 6.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Knud Søndergaard, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

TP-Link er en af de producenter af netværksudstyr, som vi efterhånden føler, at vi kender rigtigt godt. Med rimelige priser og generelt god performance er det et mærke, som vi gerne anbefaler. Dette gælder ikke mindst TP-Links mesh-systemer, der ofte udretter mirakler på ”umulige” adresser.

I småtingsafdelingen har vi denne gang fat i to overkommelige extendere, der både arbejder med OneMesh-teknologi, som skal lette samspillet med TP-Link-enheder, og ”Works with any wi-fi router”-brugervenlighed.

Den lille RE305 – testens billigste – er også den eneste med Wi-Fi 5-teknologi og en AC1200-specifikation. Det vil sige, at man kan få op til 300 Mbps på 2,4 GHZ-frekvensbåndet og 867 Mbps på 5 GHz-båndet. Det er ikke alverden, men hvis det svarer til, hvad internetudbyderens modem eller en ældre router kan levere, kan det være spild af penge at satse på noget stærkere.

Den større og dyrere RE605X kører Wi-Fi 6 med et AX1800-skilt, der også her står for op til 574 Mbps på 2,4 GHz-frekvensbåndet og 1,2 Gbps på 5 GHz-båndet. Begge extendere skal blot sættes i en stikkontakt, og de kommer med svingbare antenner plus lysdioder til visning af status. Især RE605X har nogle voldsomme ”kaninører.”

Den nærmest obligatoriske LAN-port sidder på bunden af RE305, men stritter ud af venstre side på RE605X, hvad vi ikke finder acceptabelt til pænt brug.

Opsætning og performance

TP-Link har udviklet appen Tether (tøjre), som i dette tilfælde ikke henviser til en kryptovaluta, men blot kan oversættes ved ”sammenbinding”. Endnu en gang taler vi om en opsætningsprocedure, der ikke bør kunne give sved på panden i en supportafdeling, og en QR-kode er nok til at starte en instruktionsvideo.

Vi har noteret, at vi har brugt knap 10 minutter på hver af de to extendere, og netværksadresserne har også siddet i skabet, selv om vi foretrækker at slette de ”_EXT” extensions, som appen automatisk genererer.

I vores inden- og udendørs testmiljø virker det, som om TP-Link har skruet ned for sendeeffekten, hvad der stemmer overens med et lavt energiforbrug. Noget overraskende scorer den mere avancerede RE605X på de fleste punkter dårligere end den billige lillebror RE305. Retfærdigvis skal det fremhæves, at begge extendere fungerer uden problemer, så længe man ikke stillet for høje krav. De gør ingen skade.

TP-Link RE305 AC1200

Der er lidt legetøjsagtigt over testens billigste extender, men ellers falder RE305 godt i med væggen, og på oversiden er der fire, næsten usynlige indikatorer.

TP-Link RE605X AX1800

TP-Links designere har haft friere tøjler til at style den højtråbende RE605X. De lange antenner ser effektive ud, men udretter ikke de store mirakler.

 

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S