Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Mystisk hacker-adgang i bundkort afsløret efter seks år

Et kinesisk hack er efter flere år i skjul fundet i firmware brugt af bundkort fra Asus og Gigabyte. Der er tale om et såkaldt rootkit, og er skidtet først inde, er det umuligt at slippe af med, advarer sikkerhedsfirma.

Af Natasja Broström, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Købere af bundkort kan ikke være sikre på, om de får mere med i pakken, end de har betalt for. Flere steder i verden har især private selvbyggere også fået et lille, modbydeligt hack med i form af et rootkit, dvs. en virtuel adgangsport til den computer, hvor bundkortet er monteret.

Sårbarheden er fundet af sikkerhedsfirmaet Kaspersky, som har døbt den CosmicStrand. Selskabet vurderer, at rootkittet ikke alene formår at skaffe sig adgang til vitale dele på Windows-pc’er; det har også formået at holde sig skjult siden 2016.

Rootkits kan ikke opdages

Inficeringen med CosmiStrand er sket via pc’ers firmware-platform UEFI. Metoden er, at rootkittet lægger sig i firmwaren til den hardware, som anvendes til at starte pc’en op. Det vil sige, at selv den sejeste antivirussoftware ikke har haft mulighed for at opdage CosmicStrand.

Værre endnu kan rootkittet formentlig ikke fjernes, selv om du formaterer og geninstallerer dit styresystem eller udskifter din harddisk.

”CosmicStrand er et sofistikeret UEFI-firmware-rootkit, der giver dets ejere mulighed for at opnå stor vedholdenhed, nok hele computerens levetid,” lyder meldingen fra Kaspersky.

Private bliver ramt i stor stil

Rootkittet er ifølge Kasperskys analyser programmeret af kinesiske hackere med fysisk adgang til de solgte bundkort fra Asus og Gigabyte. I de fleste tilfælde er der tale om salg til private, ofte selvbyggere, i Rusland, Iran, Vietnam og Kina.

CosmicStrand har ifølge Kaspersky formået at leve skjult siden de første versioner, som firmaets forskere har fundet i fra inficerede computere, og som altså kan dateres til 2016.

Da der er tale om privat salg, formoder firmaet ikke, at organiserede hackergrupper eller mellemstatslige organisationer står bag CosmicStrand.

Rootkits overtager maskinen

I de senere år er hackere blevet interesserede i rootkits, der kan give administratoradgang ved opstart, og før pc’en indlæser Windows og antivirusprogrammer. I dette tilfælde kan rootkittet være blevet brugt til installation af mere malware og til at stjæle data.

Med inficering på administratorniveau kan hackere også bruge den ramte pc til at indgå i såkaldte botnets. Disse netværk af sammenkoblede computere bruges for eksempel til storstilede angreb på servere for at udløse den såkaldte denial-of-service. I praksis går en hjemmeside ned, når utallige pc’er forsøger at tilgå den samtidig.

En af de få muligheder, du har for at undgå rootkits som CosmicStrand, er at købe bundkort hos en anerkendt forhandler eller hos producenten selv.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere