Test: OnePlus 10 Pro: Fototeknik af fineste klasse

Kameraet i den nye OnePlus 10 Pro er skabt i samarbejde med hæderkronede Hasselblad. Læs, hvilke muligheder det
giver i den nye mobil.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Designet på den nye OnePlus 10 Pro præges af et kraftigt kamera-modul bagpå, men er ganske raffineret.

Mobilen er ikke IP-certificeret, så der er ingen garanti for, at den tåler vand og støv, men den føles robust, og skærmen er beskyttet af nyeste Gorilla Glass.

Skærm i topkvalitet

Skærmen måler 6,7” og justerer opdateringshastighed automatisk mellem 1 og 120 Hz. Farverne styres også automatisk, så skærmen står optimalt uanset omgivelserne.

Der er flot kontrast og en varm glød, der gør det behageligt at beskue skærmen i stort set alle situationer. Med maksimal lysstyrke på 1300 nits er det en skærm, du kan tyde selv i stærkt sollys.

Lyden fra de indbyggede højttalere står med stor klarhed og høj volumen, og hvis du tilslutter hovedtelefoner, er der mulighed for Dolby Atmos.

Lækkerier til fotonørden

Kameraet er skabt i samarbejde med Hasselblad, som har fintunet farver og tilført ”Master Styles”. De kan give dine fotos et særligt look designet af Hasselblad-fotografer.

Det kan sikre flotte resultater, når de anvendes i de tiltænkte scenarier. Hasselblad står også bag kameraets Pro Mode, som blandt andet byder på hjælpelinjer til det gyldne snit og fokus peaking. Sidstnævnte gjorde, at vi turde overgive os fuldt til manuel fokus.

Konfigurationen består af et 48 MP hovedkamera, 8 MP tele med 3,3x optisk zoom, 50 MP ultravidvinkel samt 8K/24 fps video og 4K/120 fps for skarp slow-motion.

Der er mulighed for at vælge 10-bit farver. I Pro Mode kan du endda skyde Raw Plus med 12-bit farver – oplagt for dem, der vil efterredigere i Lightroom eller lignende.

Således er det en smartphone, der appellerer til mere seriøse fotografer. Kameraet indbyder til at gå i dybden og leverer flotte resultater med rene, naturlige farver og et minimum af støj, selv når omgivelserne bliver dunkle.

I meget mørke scenarier er kameraet dog ikke helt så stærkt som de stærkeste i testen. Heller ikke med Nat-funktion aktiveret.

En sjov detalje er, at vidvinkel kan udvides til 150 grader, og at du kan anvende fiskeøjeeffekt. Selfiekameraet skyder 32 MP og har adgang til mange af hovedkameraets funktioner, inklusive Master Styles.

Oplader som et lyn

OnePlus 10 Pro har musklerne til at bakke de fine medieegenskaber op. Den kommer med Snapdragon 8 Gen 1, som leverer seriøs processorkraft og solid grafikpower.

Vores testmodel havde 12 GB ram og rigelig overskud til alt fra semitung videoredigering til mobilgaming i højeste gear. Som gamingmobil får man ikke meget bedre. 5G og Wi-Fi 6 er der også, men ikke det helt nye 6E.

Det 5000 mAh store batteri sikrer strøm til et par dage, og takket være 80 W kablet opladning er mobilen fuldt opladet på en halv time. Der er også 50 W trådløs opladning samt omvendt trådløs opladning.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub