Elektriske rickshaws slippes løs i det indiske gademylder

Den tysk-indiske start-up-virksomhed Nunam sender tre elektriske rickshaws ud på de indiske gader, forsynet med energi fra brugte batterimoduler fra Audi e-tron-testbiler. Målet med projektet er at vurdere, hvordan moduler fra elbilsbatterier kan genanvendes efter brug i en bil og få et nyt og relevant liv.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I begyndelsen af 2023 skal disse e-rickshaws med second life-batterier for første gang rulle ud på vejene i Indien som led i et pilotprojekt. De vil blive stillet til rådighed for en almennyttig organisation, hvor især kvinder får mulighed for at benytte en eldrevet rickshaw til at transportere deres egenproducerede varer hen til markeder, hvor de kan sælge dem uden mellemhandlere.

Disse e-rickshaws drives af brugte batterimoduler, som har tilbragt deres første liv i en Audi e-tron. ”De gamle batterier har stadig masser af energi”, fortæller en af grundlæggerne af Nunam, Prodip Chatterjee. ”Hvis de anvendes de rette steder, kan second life-batterier få en stor effekt og hjælpe mennesker i udfordrende livssituationer med at få en indkomst og opnå økonomisk uafhængighed – på en mere klimavenlig måde.”

Den overordnede målsætning for start-up-virksomheden er at udvikle muligheder til at anvende brugte batterier som second life-strømlagringsenheder, så deres liv forlænges, og ressourcerne udnyttes mere effektivt.

”Et bilbatteri er konstrueret til hele bilens levetid, men selv efter den primære anvendelse i bilen har de stadig en stor del af deres effekt til rådighed”, forklarer Chatterjee. ”De er meget lovende for køretøjer med mindre krav til rækkevidde og ydelse samt med en lavere totalvægt. Vi genanvender elbilsbatterier i elektriske køretøjer i forbindelse med dette second life-projekt – i en slags lettere form for elektrisk mobilitet, hvor vi ønsker at finde ud af, hvor meget energi batteriet stadig kan levere i så krævende en anvendelse.”

Genbrug af batterier og opladning med solceller

”Den miljømæssige effektivitet ved en e-rickshaw er optimal”, siger den 31-årige Chatterjee. Batteriet har en høj energitæthed, og køretøjets vægt er forholdsvis lav, så elmotorens ydelse behøver ikke at være særlig høj, for man kører ikke så langt i sin rickshaw i Indien. Eldrevne rickshaws ses allerede i dag ret ofte på gaderne i den del af verden. Men de kører ofte med bly-syre-batterier, som har en relativt kort levetid og efterfølgende ofte ikke bliver bortskaffet på den rigtige måde.

Samtidig oplader rickshawførerne især deres køretøjer med strøm fra det offentlige elnet, som i Indien indeholder en høj andel af strøm fra kulkraft. Nunam har også en løsning til det: Den strøm, der anvendes til deres rickshaws, kommer fra solcelleladestationer. Solcellepanelerne er placeret på tagene hos de lokale partnere i projektet. Om dagen oplades et e-tron-batteri med energi som bufferlager, og om aftenen overføres strømmen derfra til de forskellige rickshaws. Det gør kørslen i stor udstrækning lokalt CO2-emissionsfri. Dermed kan den elektriske rickshaw benyttes hele dagen – og alligevel oplades med grøn strøm om aftenen og om natten. Solcellepaneler på taget er en perfekt løsning til det solrige Indien – solen skinner hele året rundt. Ladestanderen er også blevet udviklet specielt til formålet.

Nunam kontrollerer hele tiden ydelsen og rækkevidden for deres e-rickshaws. Alle de data, som de indsamler fra e-rickshaws, stiller den socialt engagerede virksomhed til rådighed for andre på open source-platformen circularbattery.org – med en klar opfordring til at efterligne. ”Initiativer som dem fra Nunam er nødvendige for at finde nye anvendelsesområder til e-affald. Ikke kun i Indien, men over hele verden. Derfor deler Nunam sin viden for at motivere andre til at udvikle produkter med second life-komponenter, som kan drive den miljømæssige og sociale omstilling videre”, siger Rüdiger Recknagel, der er øverste chef for Audis miljøfond, Audi Environmental Foundation. Fonden har støttet Nunam siden 2019.

Efter at batteriet har tilbragt sit første liv i en Audi e-tron og sit andet liv i en e-rickshaw, er det desuden ikke nødvendigvis helt færdigt med at blive anvendt. I tredje skridt kan man forestille sig at anvende den resterende energi til stationære formål som fx LED-belysning. ”Vi ønsker at udnytte batteriet fuldt ud, inden det sendes til recycling”, siger en af grundlæggerne Prodip Chatterjee.

På langt sigt kan elektrisk mobilitet og solcelleenergi bidrage til at reducere Indiens afhængighed af fossile energiformer som kul, at nedsætte den enorme mængde af udstødningsgasser på vejene og at sikre menneskerne en pålidelig strømforsyning. Rüdiger Recknagel siger: ”Dette projekt er med sine forskellige perspektiver banebrydende.”

Udviklet sammen med Audi-lærlinge

Et team på 12 lærlinge under ledelse af Timo Engler, som er chef for uddannelsen inden for teknik/logistik i Neckarsulm, har stor andel i udviklingen. Teamet omfatter automekanikere, faglærte inden for karrosserikonstruktion, autolakerere, værktøjsmekanikere, fagdataloger og automatiseringsteknikere. ”Lærlingene og teamet hos Nunam arbejder hele tiden tæt sammen – vi har en åben linje fra Neckarsulm til Bangalore.

Lærlingene har erstattet forbrændingsmotoren med en elmotor, konstrueret bunden på en måde, så der er plads til second life-batterierne, og så de samtidig er beskyttet mod vand fra vejen – og har anvendt så mange genanvendelige materialer som muligt.

Ved konstruktionen lægges der vægt på rækkevidde, opladningstid og design – på den måde opstår der en rickshaw med Audi DNA”, siger Engler. ”Det er vigtigt for os, at lærlingene er involveret fra start til slut i projektet og kan bidrage med og afprøve deres egne idéer. ’Learning by doing’ er vores succesopskrift – og samtidig formidler vi nærmest på en legende måde også grundlæggende viden om udvikling inden for elektrisk mobilitet, ressourceeffektivitet og opladningsteknologier. Det er et banebrydende projekt, fordi det forbinder de aktuelle megatrends bæredygtighed, elektrisk mobilitet, internationalisering og socialt ansvar med hinanden.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

Digital transformation | Aarhus

AI i det offentlige - Aarhus

Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

Digital transformation | Køge

Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job