Test: Apple iPhone 14 Pro Max: Solid opgradering på skærm og kamera

Skærmen byder på nye spændende funktioner, og kameraet har fået et gevaldigt løft. Det er svært ikke at lade sig imponere af iPhone 14 Pro Max, selvom prisen er heftig.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

At høre om en ny iPhone kan sommetider være som at høre om en oldgammel Android-mobil. 48 MP kamera og allways-on-skærm har været almindeligt i Android-verdenen i årevis. Men vi har jo efterhånden lært, at når iPhone tager teknologier til sig, er det, fordi de vil noget ekstraordinært med dem. Således også i denne omgang.

Allways-on-skærmen på iPhone 14 Pro Max er del af en større overhaling af brugerfladen. Man skal lige vænne sig til, at skærmen aldrig helt slukker; den går blot på låseskærmen og dæmpes ned, når du trykker på powerknappen eller den time-outer. I denne strømbesparende 1 Hz-tilstand kan du se vigtige beskeder, notifikationer mm.. Det er samme princip som på mange smartwatches, men anderledes end vi kender fra Androids med allways-on-skærm. Her får man typisk en mere simpel skærmvisning, og det kan være at foretrække i visse tilfælde. Nogle gange får man lyst til at lukke helt ned for skærmen på iPhone, da kan være lidt forstyrrende at den er så tændt som den er i allways-on-tilstand. Man kan ikke justere dette, blot slå funktionen fra.

Opgraderingen kommer sammen med en anden spændende skærmfeature, Dynamic Island.

Det sorte ”hak” i toppen af skærmen er blevet levende. Frem for et forstyrrende brud på skærmbilledet, er det nu en fleksibel infoskærm, der kan vise, hvad der sker bag den app, du bruger.

Lytter du til musik, mens du tjekker Facebook eller bladrer gennem en hjemmeside, kan du se information om det, der afspilles og styre musikken uden at forlade appen. Det samme, hvis du har en rutevejledning, et FaceTime-opkald eller en taxabestilling kørende i baggrunden.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Det fungerer ret godt og giver en forfriskende dimension af multitasking til brugeroplevelsen.

Skærm og ydelse i top

Skærmteknologien er boostet over en bred kam. Med en maksimal styrke på 2000 nits har iPhone nu markedets mest lysstærke mobilskærm. Det er sjældent, du har brug for så meget lys, men det er rart at vide, at du selv i højt solskin kan tyde den flotte, adaptive OLED-skærm.

Ganske forventeligt er der en ny processor, og ganske forventeligt er den milevidt foran Android-mobilernes i såvel cpu- som gpu-hastighed.

Vores målinger i Geekbench 5 herunder:

Udnytter hver en pixel

Selvom 48 MP ikke i sig selv kan få os til at spærre øjnene op, må vi erkende, at Apple har et tag på sensorteknologi, stabilisering og digital efterbehandling, der gør, at iPhone får mere ud af de mange pixels, end nogen anden mobil vi har testet.

I de fleste tilfælde kombineres de mange pixels til et 12 MP-foto med store Quad Pixels, der sammen med en stærk Photonic-motor sikrer imponerende skarphed og farvegengivelse, selv i meget dunkle omgivelser. Det er også muligt at anvende samtlige 48 MP i ProRaw med knivskarpe detaljer til følge. Det gør at man eksempelvis kan croppe ret tæt ind på et billede uden det går for voldsomt ud over kvaliteten. Se forskellen herunder, hvor vi har croppet ind på et standardskud med 12 MP Qaud Pixels og et 48 MP skud:

 

Den høje opløsning giver desuden en ekstra, digital 2x zoom-mulighed. Her standardskud, 2 x digital zoom og 3x optisk zoom.

Mobilens to øvrige kameraer er ligeledes opgraderede. Photogenic Engine sikrer højere lysfølsomhed i begge, mens vidvinkel-kameraet har en ny og større sensor, som booster lysstyrken yderligere et niveau. Det er ganske enkelt markedets bedste kamera lige nu, målt på rå billedkvalitet. Nedenfor et eksempel i svag belysning skudt med telekameraet (og efterfølgende croppet). Til sammenligning samme billede med sidste års iPhone 13 Pro Max og Samsungs nye Galaxy Z Fold4. Læg mærke til hvor detaljeret lyset på bagvæggen gengives og hvor klart logoet på pladespilleren står:

Den stærke stabilsering gør også gavn i video, hvor en ny action-funktion giver smidige billeder selv i heftige håndholdte sekvenser. Desuden er Filmisk-tilstand nu muligt i 4K, mens blitzen tilpasser sig billedtilstanden for at give mere præcis belysning. Frontkameraet har fået en solid opgradering, der hiver det op i den bedste klasse.

Mobilen passer på dig

Blandt opgraderingerne i iPhone 14 Pro Max er en række avancerede sikkerhedsfunktioner.

Et nyt accelerometer, som er i stand til at måle g-kræfter samt et nyt gyroskop med stor dynamisk rækkevidde gør det muligt at registrere biluheld. Mobilen kan give besked til alarmcentral og pårørende i tilfælde af uheld. Vi besluttede os dog for ikke at teste denne funktion.

Derudover bliver det muligt at foretage nødopkald via satellit, hvis man er uden mobilnetværk eller Wi-Fi. Det er dog uvist, hvornår funktionen bliver tilgængelig i Danmark.

Stadig ikke USB-C

Den fine batterilevetid som har kendetegnet de seneste generation af iPhones er bibeholdt. Der er dog intet sket med opladningshastigheden, og lader du kablet sker det beklageligvis stadig med Lightning-stik. At man ikke har skiftet til USB-C endnu (Apple har indtil næste år, før EU tvinger dem til det), er det største minus ved en ellers stort set perfekt mobil, der både på ydelse, skærm og kamera lige nu lægger sig i toppen af markedet.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks