Volvos nye elbil fungerer som et energilager på hjul

Med tovejs-opladning vil den nye Volvo EX90 give energien videre til resten af hjemmet eller til mobile enheder, når man er på farten.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vi er mange, der forsøger at finde måder, hvorpå vi kan energieffektivisere. Det kan dog være utrolig svært for den enkelte at gennemskue, hvordan man bedst muligt effektiviserer og øger andelen af vedvarende energikilder i den elektricitet man bruger.Volvo Cars tror på, at elbiler med tovejs-opladning kan være svaret på dette.

Med tovejs-opladning vil bilen fungere som et energilager på hjul – for når man oplader bilen derhjemme, vil energien blive videregivet til resten af hjemmet, mens man på farten vil kunne videregive energien til andre devices, såsom et musikanlæg.

Den første Volvo nogensinde med tovejs-opladning

Den kommende fuldelektriske Volvo EX90, som afsløres den 9. november, bliver den første Volvo nogensinde, som hardwareudvikles til tovejs-opladning. EX90 vil dermed have potentialet til at blive en central energikilde i hjemmet, samtidig med at den vil gøre det muligt at effektivisere energiforbruget.

I forlængelse af lanceringen af tovejs-opladning i EX90, vil Volvo Cars-appen udvikles og opdateres med henblik på, at man gennem appen vil kunne se, hvornår efterspørgslen på el er på sit laveste. I sådanne situationer, vil der være mulighed for at gemme den lagrede energi fra bilen til senere brug, for dermed at effektivisere energiforbruget.

"Med Volvo EX90 kan du videregive energi til flere aspekter og devices i din hverdag", siger Head of Electrification Ecosystem, Olivier Loedel. "Du kan udnytte energien på mange måder - fra at lade din elcykel op i hverdagen, til at tilslutte elektrisk kogegrej på din campingtur i weekenden. Du kan endda bruge energien til at forsyne dit hus i de timer, hvor efterspørgslen og prisen på el er på sit højeste”.

Foruden at være i stand til at videregive energi til andre områder i hverdagen, vil bilen også være i stand til at give en hjælpende hånd til en anden kompatibel Volvo bil, ved at videregive noget af opladnings-kapaciteten.

På de markeder som tillader tovejs-opladning, vil hele ladeprocessen være automatisk og udelukkende styret af en intelligent ladefunktionalitet i Volvo Cars-appen. Den bagvedliggende algoritme sørger også for, at man oplader og aflader batteriet på en begrænset måde, så risikoen for batteriforringelse reduceres.

Tovejs-opladning kan understøtte elnettet

Afhængig af det enkelte markeds regler, kan tovejs-opladning også give kunderne mulighed for at understøtte elnettet på flere forskellige måder. Dette kan blandt andet omfatte muligheden for at sælge energi til elnettet i spidsbelastningstider med høj efterspørgsel, eller omvendt købe energi i perioder hvor der er overskud af vedvarende energi. Hvis de fleste biler på vejene i fremtiden har denne funktion, vil der potentielt skabes en større balance i elnettet, samtidig med at energispild fra vedvarende energikilder reduceres på tidspunkter, hvor produktionen overstiger efterspørgslen.

For at konkretisere ovenstående, kan man forestille sig følgende scenarie: Du kommer hjem fra arbejde med masser af energi tilbage i batteriet, som du tidligere på dagen har ladet med billigere og grønnere strøm. Om aftenen, når elpriserne er højere, tilslutter du bilen til elnettet og aflader bilens energi.

"Vi tror på en fremtid, hvor vores kunder kan understøtte elnettet ved hjælp af denne teknologi, da det muliggør en mere effektiv brug af elektricitet i hverdagen," siger Olivier Loedel.

Vi planlægger at tilbyde den hardware, der er nødvendig for at begynde at benytte tovejs-opladning, herunder en avanceret vægboks og et energistyringssystem til hjemmet. Andet tilbehør såsom adapterstik til apparater og kabler til opladning af andre biler vil ligeledes være tilgængeligt.

Annonce

Annonceindlæg fra gavdi

AI er blevet en del af arbejdsdagen - men er vi klar til at bruge den?

AI bliver først for alvor en del af arbejdet, når teknologien integreres i den måde, vi arbejder på. At have adgang til AI betyder ikke nødvendigvis, at medarbejderne er klar til at bruge den.

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S